Mælkeribruget i Danmark

342 Salg af Mælk paa Flasker. Fastklemning af Kapslen foregaar let og sikkert paa forskjellige Maskiner, af hvilke Grosserer C. W. Messerschmidt har havt en patentbeskyttet siden 19de Juni 1907, som blev taget i Brug af Dansk Mælkekompagni i Foraaret 1908. — Flaskerne maa selvfølgelig være ret nøjagtig forarbejdede, og særlig maa de være lige vide foroven, hvor Kapslen skal klemmes fast. Brugen af Flasker kan som allerede nævnt være en god Kontrol med, at Forbrugerne alle faa Mælk af Gjennemsnitsfedme og ren og uforfalsket, men de foranledige uundgaaelig en Fordyring af Mælken, og ligesaa er det saavel med Dyrlægekontrollen med Køerne og Lægekontrollen med Personalet i Stalden, i Mælkeriet og ved Forhandlingen, som med den ligesaa vigtige Kontrol med Renligheden paa Produktionsstedet, i Mælkeriet, med Vognene o. s. v. — Enhver Kontrol koster ikke alene Penge direkte til Lønning af de kontrollerende Fagmænd, men indirekte foranlediger Kontrollen meget større Udgifter. — Hvor meget alle disse Ud- gifter tilsammen kan beløbe sig til, kan vel være forskjelligt paa de forskjellige Steder, men oftest vil det være mindst 25—50 pCt. af den Pris, hvortil Mælken ellers vilde kunne være solgt. Om Ønskeligheden af en gjennemført Mælkekontrol kan man for Tiden høre meget forskjellige Meninger. — Overses maa det dog ikke, at Mælk er et Fødemiddel, som man for Befolkningens Skyld maa ønske brugt i størst mulig Udstrækning, og at en væsentlig Stigning i Prisen uundgaaelig vil foranledige en Ind- skrænkning i Forbruget; men hvilken Mening man end har om Kontrollens Berettigelse eller Nødvendighed, maa man kunne være enig om, at hvad der angives at være kontrolleret, ogsaa bør være det. Og dette gjælder særlig om alt, hvad der sælges under Betegnelsen „Børnemælk", hvorved man her i Landet bør forstaa Mælk, der under Iagttagelse af den største Samvittighedsfuldhed kan anbefales som skikket til Ernæring i raa Tilstand for smaa Børn og svagelige Mennesker. — Man maa erindre, at der er saavel Børn som svage Mennesker, der dels kun trives daarlig paa kogt Mælk og dels ikke kunne lide kogt Mælk, og som derfor foretrække raa Mælk. Sælgeren har derfor ikke Lov til at forud- sætte, at al Mælk koges forinden Forbruget; Kjøberen er tværtimod berettiget til at vente, at han uden Fare kan anvende i raa Tilstand den Mælk, der kjøbes og betales som „Børnemælk", hvorved der bør forstaas ren, frisk og velsmagende Mælk fra fuldstændig