Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
344
Mælk til spæde Børn.
Den kemiske Sammensætning af Komælk og Kvindemælk,
Dansk Komælk Kvindemælk (Backhaus) Kvindemælk (Panum og Kønig)
Fedt 3,5 3,5 3,94
Sukker 4,5 6,25 6,28
Æggehvidestof 3,5 1,75 2,36
Salte 0,8 0,3 0,45
Vand 87,7 88,2 87,02
lOO,o 1 00,00 1 00,00
vil sige omdanne den til Kvindemælk) alene ved at fortynde den med Vand.
Skal Flaskemælken ligne Kvindemælk, bør Fedtindholdet ikke forringes i væsentlig
Grad og formentlig ikke være under 3 pCt.
Forholdsvis store Forskjelligheder er der derimod i Indholdet af Sukker,
Æggehvidestof og Salte. — Som Erstatningsmiddel for Kvindemælk indeholder
Komælk for lidt Sukker og meget for meget Æggehvidestof og Salte, og endnu
større bliver Forskjellen, naar det tages i Betragtning, at Komælkens Æggehvide-
stof bestaar af kun en Ottendedel Albumin, medens de syv Ottendedele er
Kasein, hvorimod Kvindemælkens Æggehvidestof indeholder mest Albumin og
kun lidt af det uopløste og for den svage Barnemave mindre let fordøjelige Kasein.
Vil man forandre Komælkens kemiske Sammensætning, saaledes at den
nærmer sig til at ligne Kvindemælk, skal man derfor søge at formindske Ind-
holdet af Æggehvidestof og Salte og samtidig forøge Sukkerindholdet; og disse
Forandringer bør være forholdsvis størst, hvis Mælken skal benyttes til helt
spæde Børn, hvorimod det er en Erfaringssag, som de fleste Læger og Pleje:
mødre synes at være enige om, at Børn over et halvt Aar som Regel meget
godt taale ublandet Komælk.
Dernæst maa det bemærkes, at i Praxis og særlig under smaa Forhold,
hvor det drejer sig om at tilberede Mælk til nogle faa Børn, der tilmed ere i
forskjellig Alder, saaledes som Tilfældet vil være næsten overalt her i Danmark,
skal man ikke vælge indviklede Arbejdsmaader, der foranledige megen Udgift
og Besvær, og som vanskelig kan udføres af andre end grundig oplærte og
erfarne Kemikere, saaledes som f. Ex. den af Professor Backhaus i Tyskland
anbefalede Tilberedning af Børnemælk*). Det vil være rigtigere at følge den af
Professor Soxhlet i Munchen eller herhjemme af Børnelægen Dr. Monrad be-
nyttede Arbejdsmaade. —
Denne indskrænker sig til, at Mælken blandes med Vand i det nedenfor
angivne Forhold efter Barnets Alder, og der tilsættes Sukker, hvorefter Blan-
dingen fyldes paa smaa Flasker, som steriliseres ved Kogning**), hvis Mælken
*) Se „Mælk til spæde Børn“ af Professor B. Bøggild, Mælkeritidende 1906
S. 399—406.
**) Se S. 214.