Mælkeribruget i Danmark

Mejerskerne afløses af Mejerister. 31 gammel, følte han sig opslidt, og han naaede netop at faa Skolens Fremtid betryggende ordnet inden sin Død 19de Juni 1908. Paa den Tid da de to Forstandere maatte trække sig tilbage fra deres ledende Stillinger, havde de ved 20 Aars dygtigt Skole- arbejde i de to private Skoler med kun forholdsvis ringe Stats- tilskud givet Undervisning til det langt overvejende Flertal af de danske Mejerister, og begge Skoler vare bievne udvidede saaledes, at de kunde gaa over til at indbyde til de nu i de senere Aar afholdte 8 Maaneders Kursus (September—April). Dansk Mejeristforening og Mejeriforeningerne maa end- videre her omtales for Forstaaelsen og Bedømmelsen af de nu- værende Forhold for det danske Mælkeribrug. I Herregaardsmælkeriernes Tid var det næsten alene Kvinder, der arbejdede i Mælkerierne. Selv om Mælkeriet var bortforpagte!, eller der holdtes „gifte Mælkerifolk«, var det som Regel Hustruen eller en anden Kvinde, der som Mejerske forestod Mælkens Be- handling, medens Manden var „Fodermester«, „Hollænder«, „Mæl- keribødker« eller undtagelsesvis „ Maskinist«; men med Centrifuger- nes og Fællesmælkeriernes Fremkomst forandredes Forholdene. De paa Herregaardene uddannede Mejersker vare som Regel ukjendte med Maskinerne, og passende Fyrbødere og Mejerister fandtes kun i meget ringe Antal. Derfor gik særlig i Aarene 1880—88, da Dampcentrifugemælkerier anlagdes i stort Antal, først som Fællesmælkerier og senere som Andelsmælkerier, mange Mænd fra andre Erhverv over til Mælkeriet. Man kunde mellem Ansøgerne til Bestyrerstillingerne paa de nye Andelsmælkerier træffe Sømænd, Maskinister, forhenværende Høkere o. 1., og det blev anset for særlig gode Betingelser for at kunne bestride Plad- sen at have været Fodermester eller Underforvalter paa en Herre- gaard eller at være gift med en forhenværende Mejerske. Forholdsvis hurtig kom det dog til at gaa mærkværdig godt med at faa Arbejdet udført paa Mælkerierne, og der har nu i mange Aar ingenlunde været Mangel paa Mejerister, medens sam- tidig den faglige Dygtighed er gaaet betydelig fremad. De mange forskjellige Højskoler og Landbrugsskoler hele Landet rundt bi- drog meget til at dygtiggjøre unge, fremadstræbende Bønderkarle,