Mælkeribruget i Danmark

Smørrets Indhold af Vædskedraaber. 357 Mængde Kasein i meget vandholdig Tilstand, medens største Delen af Flødens Serum, berøvet denne Kaseinmængde, skilles fra Smørret og danner Kjærne- mælken. Denne Kaseinmængde, antager Storch, er af væsentlig Betydning ved Fedtkuglernes Sammenklæbning til Smør under Kjærningen. Fig. 226. Smør. Et lille Parti (0,127 mm. i Tværmaal) af et c. 0,oi mm. tykt Lag af aim. Smør. Forstørrelse = 557 Gange liniær. Her er benyttet en ganske særegen Belysningsmaade *), idet nemlig kun en forholdsvis snæver Krans af det nøjagtig centrerede, kondenserede Lys’s Randstraaler er benyttet, medens den centrale Del af Lysets Straaler blev udelukket ved en centralstillet, skiveformet Blænder. I det fuld- stændig mørke Lag af Smørfedt vise Vædskedraaberne sig, paa denne Maade belyst, som en talløs Mængde stærktlysende Kugler af meget forskjellig Størrelse, og saaledes sete kunne de ikke forvexles med Fedtdraaber eller med Mælkekugler. Dette Mikrofotograf! giver derfor et fortrinligt illustrerende Billede af Smørrets mikroskopiske Bygning. Ofte er der udtalt Formodning om, at Smørret kan befries for største Delen af sit Indhold af Kasein ligesom fra Kjærnemælken ved at vaskes gjentagne Gange med Vand strax efter endt Kjærning. Ogsaa angaaende dette Forhold har *) For de Læsere, som kunne ønske ved Hjælp af eget Mikroskop at gjøre sig bekjendt med det mikroskopiske Billede af Smør, som er gjengivet i Fig. 226, meddeles, at et særlig godt illustrerende og effektfuldt mikroskopisk Billede af Smør, belyst ved Randstraaler, er det hidtil kun lykkedes Storch at faa frem ved Benyttelsen af et bestemt Objektiv, nemlig akromatisk Objektiv D fra C. Zeis i Jena, i Forbindelse med et ganske bestemt Belys- ningsapparat, konstrueret særlig til Brug ved Mikrofotografering, nemlig den saakaldte akromatiske Kondensor ligeledes fra C. Zeis.