Mælkeribruget i Danmark

364 Det holstenske Mælkerisystem. Smørudbyttet blev baade i kvantitativ og kvalitativ Henseende bedre, end man var vant til. Mælkekjærning blev derefter stadig benyttet paa saavel smaa som mellem- store Gaarde; adskillige større Gaarde benyttede Systemet om Efteraaret og Vinteren, naar Mælkemængden var mindst, for at kunne vedblive at kjærne hver Dag, og enkelte Gaarde benyttede Systemet hele Aaret rundt. Fra gammel Tid af har det imidlertid været almindeligt saa vidt muligt at tilstræbe en Deling af den nymalkede Mælk i Fløde, hvoraf kjærnes Smør, og Skummetmælk, der anvendes til Hus- holdningsbrug, Ost eller Kreaturfoder. — Flødeafsætningen mulig- gjøres, som omtalt S. 90, ved Forskjellen mellem Mælkevædskens og Fedtkuglernes Vægtfylde, og den iværksættes enten ved rolig Henstand, saaledes som Tilfældet er i Bøtte-, Vand- og Ismælke- rierne, eller ved Centrifugering, idet Centrifugalkraften tages i Anvendelse i Stedet for Tyngdekraften. Det holstenske Mælkerisystem. I umindelige Tider har det været brugt her i Danmark at si nymalket Mælk op i flade Kar, Bøtter eller Fade for efter nogen Tids Forløb med en flad Ske at foretage en Skumning af Fløden, der senere skulde kjærnes til Smør. Men længe foregik Fløde- afsætningen som Regel under Loftet i Bondens lave Stue, hvor Hunde, Høns og Gæs havde deres Tilhold; og hvor alt Slags Husflidsarbejde blev udført (se Fig. 228). — System i Arbejdet og godt Smørudbytte blev først almindeligt her i Landet omkring Midten af det nittende Aarhundrede, efterhaanden som holstenske Mælkerifolk indkaldtes til Herregaardene, og Erfaringerne derfra bredte sig til de mindre Landbrug. Det holstenske Mælkerisystem kræver en forholdsvis meget stor Mælkekjælder*), der maa være saa rummelig, at man, naar *) Noget fyldigere Oplysninger findes i første og anden Udgave af „Mælkeri- bruget i Danmark".