Bøttesystemet.
365
Mælkemængden er størst, kan have alle Bøtterne staaende umid-
delbart paa Gulvet, og Lokalet maa være lyst og frisk. — For at
faa Mælkekjælderne kølige om Sommeren og nogenlunde frost-
frie om Vinteren vare de ældste ofte dybt nedgravede i Jorden
(0,7—1 m), men derved blev Luften i mange Tilfælde fugtig og
daarlig. Hvor Grunden var vanskelig at faa tør, bleve derfor de
Fig. 228.
Stuen i Herning Museums Bondegaard.
Mælken staar i Fadene under Loftet og gjennem Døren til Køkkenet ses Stampekjærnen. De vaade
Strømper hænge til Tørring omkring Bilæggerovnen, hvorovenover ses Kageform, Sukkertang m. m.
Til Højre ses Rok, Mangletræ m. m.
nyere Kjældere gravede mindre dybt i Jorden. — Kølighed om
Sommeren tilvejebragtes bedst ved, at hele Mælkeribygningen blev
opført som en Fløj mod Nord med tykke Mure og Straatag og
beskyttet mod Solens Straaler ved skyggefulde Træer (se Fig. 229).
I Lokalet (se Fig. 230) maatte der helst være saa højt som muligt til Loftet
(5—7 m), saa at der kunde være et stort Luftrum med Ventilation ovenover
Mælken. Frisk Luft tilvejebragtes ved Hjælp af smaa Lemme, som vare anbragte
saaledes, at der blev Gjennemtræk umiddelbart under Loftet; og ved større
Lemme nær Gulvet maatte der være Mulighed for at hindre Stillestaaen af kold