Mælkeribruget i Danmark

366 Kølig og frisk Luft. og daarlig Luft i den nedre Del af Lokalet. — Ofte lod man Vinduer og Lemme staa aabne om Natten for at faa frisk og kølig Luft ind. Saasnart Temperaturen om Morgenen var ligesaa høj udenfor som inde, lukkede man mod Øst, og naar op ad Dagen Varmen steg, lukkedes ogsaa de øvrige Lemme og Vinduer. — For at undgaa Frostens Indtrængen var det nødvendigt om Vinteren at holde Flertallet af Vinduer og Lemme tæt lukkede og hver Dag kun lukke en- kelte Lemme op for at faa frisk Luft ind. — I mange Mælkekjældere var der Fig. 229. Mælkeribygningen paa en jydsk Herregaard c. 1860—75. Længst til Højre, Nord for Gavlen, holder Mælkevogn med Junger og Spande. Øst for Bygningen ses Bøtter, Kjærne, Kjærneris og Mælkesi ude til Tørring. Der bæres Valle ud af Døren og længst til Venstre ses Hestegangen til Kjærneværket. Store Vinduer mod Nord, smaa mod Øst og Vest. Lemme under Taget og nede ved Jorden. En Kat har taget Plads ved Siden af Sikjedlen. (Efter Maleri af Rasmus Christiansen). opstillet en eller to store Kakkelovne, som der blev fyret i, naar Frosten blev haard; men stor Agtpaagivenhed var i saa Tilfælde absolut nødvendig for at undgaa Røg i Lokalet, der strax vilde gjøre Fløden og Smørret ildesmagende. Mælken bragtes sædvanlig fra Stalden eller Malkepladsen til Mælkekæl- deren i Junger af Træ (se Fig. 160), og hvad enten disse bleve kjørt eller baarne, maatte der for at undgaa „Spild" altid ovenpaa Mælken flyde en „Mælkebrikke", der for lettest at holdes ren var lavet af ét Stykke Træ.— Igjennem en Mælkesi af fint Haardug blev Mælken strax efter Ankomsten siet op i Bøtterne (se Fig. 230 og 231). — Til de forskjellige Aarstider, og eftersom det var koldt eller varmt i Vejret blev der siet mere eller mindre Mælk i hver Bøtte. Hvor meget eller hvor lidt