Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
368
Skumningen.
Fig. 231.
Mælkebøtte
af malet Egetræ.
Fig. 232.
Skummeske
til Bøtter og Fade.
Smørudbytte af Mælken uden i de mest kølige, tørre og luftige Mælkekjældere.
— Under Flødeafsætningen maa Mælken altid henstaa fuldstændig rolig og
uforstyrret. Lufttrækket maa foregaa ovenover Bøtterne, og Flødelaget maa ikke
berøres deraf. — Holstenerne holdt altid strængt paa, at der f. Ex. ikke for at
skaffes Fløde til Husholdningen maatte tages noget Fløde af en Bøtte, hvorved de
mente, at Mælken i denne for en stor Del blev forhindret i at bære Fløden op.
Skummeskeen var tidligere af
Bøgetræ, senere blev det alminde-
ligt at have den af fortinnet Jærn-
blik. — Det cirkelrunde Blad bør
kun være meget lidt hulet; og det
lange Skaft maa være lidt bøjet,
hvor det er forenet med Bladet
(se Fig. 232).
Skumningen udføres ved, at
man fører Skummeskeen i lodret
Stilling rundt i Bøtten langs den
indvendige Side af Staverne, saa
at Fløden løsnes fra disse, og derefter skydes Fløden sammen til Midten af
Bøtten og tages bort med saa lidt Mælk som muligt. — Selve Haandgrebene
ere ikke vanskelige at lære; men derimod maa der stor Erfaring til at afgjøre,
hvornaar Skumningen bør foretages. Sker dette for sildig, indtræder Syrning,
eller Fløden bliver gammelsmagende; begge Dele har en skadelig Indflydelse
paa Smørrets og Ostens Godhed. — For at faa fine Produkter maa man altid
skumme Mælken, medens den endnu er sød; men skummer man for tidlig, kan
man ganske vist faa Smør og Ost af bedste
Kvalitet; men der tabes da undertiden betyde-
lig i Smørmængde.
At skumme Mælken i rette Tid er derfor
af største Vigtighed for at opnaa et baade i
kvalitativ og kvantitativ Henseende tilfredsstil-
lende Udbytte, og særlig i den varme Aarstid
maa den samvittighedsfulde Mejerske være paa
næsten baade Dag og Nat. Meget ofte maa der
Timers og ikke sjælden efter 16 Timers Forløb, fordi Mælken saa vidt muligt
maa skummes, førend den er begyndt at smage syrlig. Ved fortsat Opmærk-
somhed og Erfaring kan man bringe det dertil af Flødens Udseende*) at kunne
bedømme Tidspunktet, da det ikke gaar an at opsætte Skumningen længer.
Færde i sin Mælkekjælder
allerede skummes efter 24
*) Spejlblank Overflade beholder Fløden i Almindelighed, saalænge den endnu
er sød og frisk. En svagt kruset Overflade eller en begyndende Skimmel-
dannelse vidner om, at det er paa høje Tid at skumme. — Er Varmegraden
i Kjælderen 16—18° C., eller er det „Tordenluft«, er Mælken undertiden
uberegnelig og kan temmelig pludselig løbe sammen; er der endelig „Ost
i Fløden" (se Side 277), bliver Resultatet altid daarligt.