Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
368 Skumningen. Fig. 231. Mælkebøtte af malet Egetræ. Fig. 232. Skummeske til Bøtter og Fade. Smørudbytte af Mælken uden i de mest kølige, tørre og luftige Mælkekjældere. — Under Flødeafsætningen maa Mælken altid henstaa fuldstændig rolig og uforstyrret. Lufttrækket maa foregaa ovenover Bøtterne, og Flødelaget maa ikke berøres deraf. — Holstenerne holdt altid strængt paa, at der f. Ex. ikke for at skaffes Fløde til Husholdningen maatte tages noget Fløde af en Bøtte, hvorved de mente, at Mælken i denne for en stor Del blev forhindret i at bære Fløden op. Skummeskeen var tidligere af Bøgetræ, senere blev det alminde- ligt at have den af fortinnet Jærn- blik. — Det cirkelrunde Blad bør kun være meget lidt hulet; og det lange Skaft maa være lidt bøjet, hvor det er forenet med Bladet (se Fig. 232). Skumningen udføres ved, at man fører Skummeskeen i lodret Stilling rundt i Bøtten langs den indvendige Side af Staverne, saa at Fløden løsnes fra disse, og derefter skydes Fløden sammen til Midten af Bøtten og tages bort med saa lidt Mælk som muligt. — Selve Haandgrebene ere ikke vanskelige at lære; men derimod maa der stor Erfaring til at afgjøre, hvornaar Skumningen bør foretages. Sker dette for sildig, indtræder Syrning, eller Fløden bliver gammelsmagende; begge Dele har en skadelig Indflydelse paa Smørrets og Ostens Godhed. — For at faa fine Produkter maa man altid skumme Mælken, medens den endnu er sød; men skummer man for tidlig, kan man ganske vist faa Smør og Ost af bedste Kvalitet; men der tabes da undertiden betyde- lig i Smørmængde. At skumme Mælken i rette Tid er derfor af største Vigtighed for at opnaa et baade i kvalitativ og kvantitativ Henseende tilfredsstil- lende Udbytte, og særlig i den varme Aarstid maa den samvittighedsfulde Mejerske være paa næsten baade Dag og Nat. Meget ofte maa der Timers og ikke sjælden efter 16 Timers Forløb, fordi Mælken saa vidt muligt maa skummes, førend den er begyndt at smage syrlig. Ved fortsat Opmærk- somhed og Erfaring kan man bringe det dertil af Flødens Udseende*) at kunne bedømme Tidspunktet, da det ikke gaar an at opsætte Skumningen længer. Færde i sin Mælkekjælder allerede skummes efter 24 *) Spejlblank Overflade beholder Fløden i Almindelighed, saalænge den endnu er sød og frisk. En svagt kruset Overflade eller en begyndende Skimmel- dannelse vidner om, at det er paa høje Tid at skumme. — Er Varmegraden i Kjælderen 16—18° C., eller er det „Tordenluft«, er Mælken undertiden uberegnelig og kan temmelig pludselig løbe sammen; er der endelig „Ost i Fløden" (se Side 277), bliver Resultatet altid daarligt.