Mælkeribruget i Danmark

 ■ 370 Runde Fade af Ler eller Blik. fortinnet Jærnblik. — Særlig i mindre og mangelfulde Lokaler var Træbøtternes Rengjøring vanskelig, og Mælken blev ofte for hurtig sur, selv om Bøtternes Maling syntes fejlfri, derfor søgte man at erstatte Træet med et mere formaalstjenligt Materiale. — Glasfade bleve enkelte Steder anskaffede; men de viste sig at være for lidet holdbare i Forhold til Prisen. — Mere Udbredelse fandt glosserede Lerfade, der vare billige at anskaffe og næsten lige saa gode, saalænge Glassuren holdt. Særlig hos Bønderne blev det almindeligt, at Mælken opsiedes i glasserede Lerfade af forskjellig Størrelse, som sattes paa murede Forhøjninger langs Mælkekjælderens Vægge eller Fig. 234. Mælkefad af fortinnet Blik. paa selve Gulvet. Undertiden saa man ogsaa Lerfadene stillede paa Træhylder, hvorved Lo- kalet kan rumme flere Fade; men Afkølingen fra Jorden gaar man da tabt af, og det bliver vanskeligt at holde Luf- ten frisk, naar man ikke har stadig Gjennemtræk. — Ovale Fade af Støbejcern af forskjellig Størrelse bleve mange Steder foretrukne for de store og tunge destinonske Fade. — Senere har man dog hyppigst brugt Fade af fortinnet Blik (Fig. 234). I hvert saadant Fad kan opsies 6—8 kg Mælk med en Vædskehøjde af 6—7 cm. — Disse Fade ere meget lette at rengjøre og bekvemme at arbejde med. De ere forholdsvis billige at anskaffe og slaas ikke i Stykker; men Tinnet, særlig paa Undersiden, kan slides af, hvorefter Rustpletter fremkomme. — I den varme Aarstid er det en Fordel ved Blikfadene, at Mælken hurtig kan afkøles i dem, naar de stilles paa et koldt Gulv; men denne store Varmelednings- evne er ikke heldig om Vinteren. — Det holstenske Flødeafsætningssystem var det eneste alminde- lige her i Landet indtil 1869, hvilket ingenlunde var Tilfældet, fordi man var særlig tilfreds dermed, men man kjendte intet bedre. — Man skyede ikke Udgifter til at opføre kostbare Mælke- kjældere og prøvede ofte foreslaaede Forbedringer; men mange Steder var det ikke muligt at naa tilfredsstillende Resultater, — det var galt om Vinteren, naar Mælken frøs, — og det var endnu mere galt om Sommeren, paa den Tid man havde den største