Mælkeribruget i Danmark

372 Vandmælkerierne paa Lerkenfeldt og Gjeddesdal. Godsejer Holm, Lerkenfeldt, og Godsejer Valentiner, Gjeddesdal, vare de første danske Landmænd, som efter Samraad med Professor Segelcke indrettede Vandmælkerier. De kunde ved Landmandsmødet i Kjøbenhavn 1869, hvor Sagen drøftedes i en stor Forsamling, allerede fremlægge nogle Maaneders Erfaringer. — Godsejer Holm havde indrettet sig et Vandmælkeri 1000 m fra Gaarden, hvor der ude i Marken var en Kilde, som gav Vand, der hidtil var blevet ledet bort gjennem Drainrør. — Ledningen ude paa Marken var bleven gravet op og skaaret over, et Vandbassin var blevet indrettet paa langs af den med Indløbet i den ene Ende og Afløbet til den modsatte, og over Bassinet var bygget et Hus. Bassinet var af en saadan Dybde, at de 55 cm høje Spande netop naaede op til Overkanten. Vandet holdt c. 8° C. — For en Bekostning af 700 Kr. var der tilvejebragt en Mælkekjælder, som havde den udmærkede Egenskab, at man var fuldstændig Herre over Varmen i den, og der var opnaaet i overordentlig Grad at indskrænke Arbejdet for Personalet. Der blev kun skummet, lavet Ost og kjærnet én Gang daglig, og altsammen foregik det den ene Dag som den anden fra Kl. 5 om Morgenen til Kl. 12’/2 om Middagen, efter hvilken Tid Folkene kunde faa Ro. Godsejer Valentiner meddelte, at hans Mælkeri ligesom Godsejer Holms allerede nogen Tid havde trængt til Ombygning; men han havde ikke kunnet følge sin Lyst til at bygge et Vandmælkeri, fordi der ikke fandtes nogen Kilde ved Gjeddesdal. Derfor besluttede han sig til at forsøge en Boring, hvoraf Resul- tatet blev, at man fandt et Gruslag, der gav omtrent 140 hl Vand i Døgnet af c. 8° C. — Ved Siden af Borehullet, hvoraf Vandet kom op af sig selv, blev der i Foraaret 1869 rejst en lille Mælkeribygning, hvori der blev støbt et Beton- Bassin. Den nye Bygning blev ved en lille Sporvej sat i Forbindelse med det gamle Mælkeri, for at man nogenlunde let kunde faa Mælken derop. I Bassinet blev Mælken nedsat i Jærnblikspande, af hvilke hver enkelt rummede omtrent 65 kg Mælk. — Smørudbyttet var han tilfreds med, og han nærede ingen Be- tænkelighed ved at tilraade Systemet indført paa Steder, hvor der var tilstrækkeligt Vand til Afkølingen. — Sikkerheden, Nøjagtigheden og Regelmæssigheden, hvor- med der kan arbejdes efter dette System, er altsammen væsentlige Fordele, og Udgifterne saavel til det første Anlæg som til Driften blive betydelig mindre end ved det holstenske System. Statsagronom Nathorst fra Stockholm meddelte, at man i de nærmest foregaaende Aar paa flere hundrede Steder i Sverrig havde indført „Koldtvands- methoden“, hvorved han forstod baade den amerikanske og Ismethoden eller den saakaldte swartzske. I Reglen var man vel tilfreds med de opnaaede Resultater, — Bassinerne, der ikke maatte være for store, burde helst være i 3 Dele, saa- ledes at der var ét Maal Mælk i hvert Bassin. Vandet burde staa højere end Mælken. Direktør Dahl, Aas Landbrugsskole, Norge, oplyste, at han allerede 1863 havde paabegyndt nøjagtige Forsøg for at komme til Kundskab om, hvilken Varmegrad der vilde være den fordelagtigste at benytte for saa hurtig som muligt og i størst Mængde at udskille Fløden fra Mælken; og disse Forsøg, der vare fortsatte i nogle Aar, stemte alle overens deri, at jo hurtigere Mælken blev nedsvalet til mellem 1 ° og 5° C., desto raskere og fuldstændigere udskiltes