Mælkeribruget i Danmark

» Flødeafsætning i rindende Vand. 373 Fløden. — Han mente ikke, at Smørudbyttet blev forøget; men Fordelen var, at Mælken holdt sig i den stærkeste Sommervarme 3—4 Dage uden at blive sur, saa at Fløden fik Tid til at afsætte sig, — der behøvedes ikke mere Natarbejde, og Skumning saavel som Ostelavning kunde altid foregaa til de Tider, der var Personalet mest bekvemt. Saavel Anlæg som Drift var billig; og Mælkehandlerne kunde til enhver Tid levere Kunderne en fuldkommen sød Vare. Han satte ube- tinget Anvendelsen af Is og en Afkøling til nogle faa Graders Varme som det Første og rindende Kildevand som det Andet. Hvor Afkøling til 10° C. ikke kunde tilvejebringes, var Methoden ikke at anbefale. Professor Segelcke, der holdt det indledende Foredrag, paapegede blandt andet, at hvorvel det var en gammel Erfaring, at en Mælkestue for at være god maa være tør, saa kunde det ikke saa meget være Vandet i og for sig, man frygtede i Mælkekjælderne, som Vandet sammen med varm og stillestaaende Luft. For saa meget som muligt at holde Varmen ude af Bøttekjælderne var det nød- vendigt at tillukke Lemme, Vinduer og Døre ofte over Halvdelen af Døgnet, men saa bliver Luften stillestaaende, — den bliver ikke fornyet tilstrækkelig, og derfor belemres den i høj Grad med Fugtighed. Det, man frygter, er denne mugne, indesluttede Luft, som netop følger af, at Fugtigheden, Varmen og Mangel paa Lys komme til at virke sammen med indespærret Luft; men saadanne Forhold indtræde ikke hverken ved det amerikanske eller det swartzske System. Ved dem er det ikke nødvendigt at lukke Vinduer og Lemme; thi Mælken afkøles overordentlig hurtig, saasnart man har koldt Vand nok. Lys og Luft kunne her gives næsten aldeles fri Adgang, og derfor behøvede man ingen Betænkelighed . at have ved Vandets Tilstedeværelse. Vandmælkerier bleve derefter indrettede mange Steder her i Danmark i de nærmest paafølgende Aar. — Bedst Resultat naaedes der, hvor man enten som paa Lerkenfelt havde en Kilde, som Huset blev bygget over, eller som paa Gjeddesdal ved Boring fandt Vand, der selv kunde stige op i Bassinerne. Mindre godt blev Resultatet, hvor man enten ledede en i nogen Afstand til- stedeværende Kilde ind i den forhaandenværende Mælkekjælder, eller man ved Boring fandt Vand, der ikke selv kunde stige op, men maatte pumpes fra Borehullet eller fra en i Jorden gravet Beholder. Daarligst blev Resultatet, hvor man maatte nøjes med det tilstedeværende Brøndvand, som det var besværligt at pumpe op, og hvorved i Reglen kun naaedes en utilfredsstillende Afkøling, fordi der var for lidt Vand netop paa den Tid, da man havde Brug for den største Mængde. I Reglen var Ordningen som antydet i Fig. 235 — Vandet bliver ført ind gjennem Røret a, og vinkelret derpaa ere ved Siden af hinanden byggede tre, fire eller flere Bassiner. Disse ere, som paa Tegningen vist, „for at holde paa Kulden om Sommeren og Varmen om Vinteren,“ mere end halvt nedgravede i