Mælkeribruget i Danmark

_________ ______________ ______ 377 _________________ _________ ______ _________________.... Hvilken Is er bedst? eller Tøvejr*), medens det er af langt større Betydning, at den pakkes tæt sammen, saaledes at én Kubikmeter kommer til at rumme saa mange kg Is som muligt. En Isblok paa 1 ms vejer c. 920 kg; men i en Kubikmeter rummes der kun af: Is kastet ind i Huset............. 550—600 kg, gjennemsn. 575 kg, Is kastet ind og derefter slaaet i Styk- ker, saa Mellemrummene fyldes.. 640—720 - — 680 - Is stablet og Mellemrummene fyldte med knust Is................. 720—800 - hyppigst c. 730 - Af de to ved hver af de antydede Fremgangsmaader anførte Grænsetal gjælder det første nærmest for tynd, det sidste for tyk Is; dog naas der kun ved en meget omhyggelig Behandling over 725 kg pr. m3, og en saadan gjennemføres i Reglen ikke ved større Ishuse. Grænsetallene for Vægten af Is i en Kubikmeter Husrum blive saaledes i Almindelighed 570 og 730 kg, af hvilke Tal det sidste er c. 29 pCt. større end det første; men Nytten af den tæt pakkede Is frem- træder endnu gunstigere, hvis Isen først skal bruges i Løbet af Sommeren. Der tør nemlig lige mange kg Is, hvad enten den er pakket mere eller mindre teet. — Heraf fremgaar det, at den Is er bedst (at opbevare og at bruge til at binde Varme); som bedst lader sig pakke sammen, og det vil være Is, som ikke er porøs, og som lader sig save i regelmæssige Stykker, som ere lette at haandtere og stable. Saltvandsis. synes at være noget mere porøs og i tøende Tilstand noget mere tilbøjelig til at indsuge Vand end Ferskvandsis, ligesom Nyttevirkningen efter Vægt var c. 1 pCt. mindre. Skjønt Saltvandsis saaledes ikke fuldt kan maale sig med Ferskvandsis, saa kan det dog tilraades, naar det er bekvemmest, at indbjærge den, særlig naar den tages i Frost. Sne**) kan være lige saa god som Is. — I nogle Vintre kan det være vanskeligt eller umuligt at faa Is i tilstrækkelig Mængde, medens der kan være megen Sne, der tilmed af Vinden føres ____________ talrige Kim og Sporer til Fordærvelse ind i Mælkeriet, hvor den urene Is vil bringe Bassinerne m. m. til at stinke og ved en ringe Indblanding let kan beskadige Fløden. *) Vandmængden i tøende Is viste sig kun at være 3 pC. af dens Vægt. Nytte- virkningen blev j det højeste kun 5 pCt. større for Frostis end for tøende Is, og større Betydning kan det saaledes ikke have, om Huset fyldes med Is i Tøvejr eller Frost. **) Naar den i de højere Luftlag tilstedeværende Vanddamp fortættes ved en Varmegrad over 0°, dannes der en Regnsky, er Varmegraden under 0°, dannes der en Snesky, og hvis denne giver Nedslag, faas Sne. Sneens Varmefylde er den samme som Isens, dens Smeltepunkt er ligeledes 0°, og den ved Smeltningen bundne Varme er ogsaa ens for Sne og Is.