Mælkeribruget i Danmark

384 Svind af Isen. 4 mellem Kølerum og Isrum maa slutte tæt, ikke klemme i Karmen, men slutte fast mod brede, solide Lister, der maa kunne taale at Dørene trykkes lufttæt mod dem, enten ved solide Kroge, eller f. Ex. ved det i Fig. 241 afbildede Kilelukke*), der forhandles af Mælkenernes Fællesindkjøb, og som vil være formaalstjenlig at anvende paa de to Døre, der lukkes ved at trykkes til, medens en solid Krog kan bruges paa Døren, der lukkes ved at trækkes til. — Kilelukket kan beskrives som en paa Døren anbragt svær, toarmet Vægtstang, hvis ene Arm er tildannet som et solidt Haand- tag, og hvis anden noget kortere Arm kan gribe ind i en paa Dørkarmen anbragt lang og svær, kiledannet Bøjle. — Trykkes Haandtaget stærkt nedad, klemmes Døren, formedelst Bøjlens kiledannede Form, fast og tæt til, og saasnart Haandtaget hæves med et kraftigt Tag, er Trykket hævet og Døren let at aabne. Svind af Isen (eller Sneen) i Ishuse foregaar, som alt nævnt, alene fra Isens Overflade, og kan deles i Oven-, Side- og Bund- svind. En særlig Kilde til Svind kan fremkomme ved, at Isolations- stoffet gaar i Gjæring og udvikler Varme. Paa denne Maade kan der navnlig opstaa Bundsvind, naar Halm, Avner, Blade eller lignende letraadnende Stoffer lægges umiddelbart under Isen eller under et utæt Gulv i et Ishus. Derimod er der ingen Anledning til at befrygte, at saadanne Stoffer, naar de i frisk og tør Tilstand anbringes ved Siderne (over Jordfladen) og paa Loftet i et Ishus, ved Forraadnelse ville udvikle kjendelig Varme. — Stadige Kilder til Ovensvind og Sidesvind ere derimod 1) Luftvexling, der finder Sted i Isrummet og i Isolationsstoffet og 2) Ledning af Varme gjennem Isolationsstoffet. Selvfølgelig vil hverken den ene eller den anden af disse Kilder frembringe Svind, før Omgivelsernes Temperatur er over 0°. Luftvexlingen i Isrummet modvirkes ved, at dette, særlig forneden, gjøres saa tæt som muligt (tætte Døre, velpakkede Lemme o. s. v., se foran). Luftvexling i Isolationsstoffet modarbejdes ved, at der er en tæt ydre Væg, saa at Blæst ikke kan gjøre videre Skade, og ved at Isolationsstoffet er stoppet fast. — En stadig Tilbøjelighed til Luftbevægelse er der derved, at Luften i Isrummet og ligesaa i Isolationsstoffet derudenom er koldere; den vejer altsaa mere og udøver et større nedadgaaende *) Se Mæikeritidende 1911 S. 478—79.