Mælkeribruget i Danmark

Luftstrømninger i Ishuset maa modarbejdes. 385 Tryk end en ligesaa høj varmere Luftsøjle udenfor; er der en Aabning forneden i Iskassen, vil der altsaa ud af denne kunne gaa en kraftig Luftstrøm, der let kan paavises ved Flammen af et Lys; men samtidig maa der indsuges Luft foroven, der paa Vejen nedad vil afkøles til henimod 0° og derved foraarsage Svind. En Utæthed paa Loftet, naar der ingen er længere nede, gjør derimod ikke stor Skade. — I Isolationsstoffet vil der af samme Grund være Tilbøjelighed til nedadgaaende Luftstrømme langs Iskassens Sider, og Luften vil, idet den afkøles, afsætte sin Fugtighed, hvorfor et Lag af Isolationsstoffet nærmest Isrummet blive mere og mere fugtigt i Løbet af Aarene, og det hvad enten man anvender det ene eller det andet Stof. Det er en Misforstaaelse, naar det antages, at denne Fugtighed stammer fra fugtig Luft fra Isrummet. Den faste Stopning lægger en Hindring i Vejen for, men kan næppe helt standse denne Luftvexling. Nogen — men ikke megen — Luftvexling vil følge med Forandringer i Barometerstanden. Ere de anførte Forsigtighedsregler iagttagne, saa vil Svindet ved Luftbevæ- gelsen ikke blive stort; thi Luften gjør kun Skade derved, at den skål afkøles til 0°, og 6 m3 sommervarm Luft kan ved at afkøles til 0° kun smelte omtrent 1 kg Is. Og naar Luftens Evne til at smelte Is ikke er større, saa indses det, at der ingen Fare kan være ved at gaa ind og ud af Ishuset selv i den varmeste Tid af Dagen om Sommeren, naar blot Døren strax atter lukkes tæt til; den Skade, som den i et Øjeblik indtrængende varme Luft kan gjøre, er lige saa ringe som den, den kolde Luft kan gjøre, naar man en kold Vinterdag gaar ind i sin varme Stue og lukker hurtig efter sig. Men staa Dørene aabne i længere __ Tid, eller ere de utætte, samt er der andre Kilder til stadige, ind- og udad- gaaende Luftstrømme, da kan Luftvexlingen snart voxe op til mange Hundrede Kubikmeter, og saa kan Svindet herved blive betydeligt. Heraf fremgaar det, hvorfor Indgangsdøren bør være foroven i Huset, og hvorfor det er heldigt at have en lys Forstue, hvis Døre kunne være lukkede, medens man er inde i Huset for at udkaste Is. — I et godt bygget og fornuftig benyttet Ishus er Hoved- kilden til Svindet ikke Luftvexling, men den Varme, der ved Ledning trænger ind til Isen gjennem Væggene og Isolationslaget. Derfor maa det altsaa være en Hovedopgave at vanskeliggjøre Ledningsvarmens Indtrængen derved, at Isen paa alle Sider omgives med et tilstrækkelig tykt Lag af slette Varmeledere. Udvendig kan Huset have enten en muret Væg eller en Bræddevæg; den murede Væg beskytter bedst; thi vel er Mur en bedre Varmeleder end Træ; men paa den anden Side er Muren (særlig en god Kampestensmur) en langt bedre Hindring mod, at Luften i Blæst kan trænge ind i Isolationsstoffet end Bræddevæggen. Efter Forsøgene er Forskjellen dog ikke større, end at en ydre Bræddevæg med omtrent 80 cm fast stoppet Hakkelse indvendig vil be- skytte lige saa godt som en muret Væg og 63 cm Hakkelse. — Anderledes Bøggild: Mælkeribruget. 25