Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Et mælkegivende Føl. 35 og Aften; — men dette Forhold er iøvrigt ingenlunde at tilstræbe, og det bør saavidt muligt forhindres hos Dyr, der senere skulle benyttes til Mælkeproduktion eller som Tillægsdyr. Af og til kan man se saavel Kalve som Føl med ret rigelig Mælkeafson- dring. Paa Gjedsergaard paa Falster var der 1890 en fireaarig Arbejdshoppe, der stadig havde Mælk i Yveret. Den var født den 22de April 1886. Moderen, en sort- blisset jydsk Hoppe, havde tidligere folet og var altid en udmærket Amme, som ligefrem „malkede Kjødet af Kroppen". Den havde et usædvanlig stort Yver, og naar Føllet skulde vænnes fra, var det vanskeligt at faa Hoppen tør. — Datteren havde aldrig været parret; men allerede da den var lille Føl iagttog Staldkarlen og Forvalteren, at der dryppede Mælk fra dens Patter. Det var et stort, kraftigt og meget kjælent Føl, der ved min Iagttagelse den 20de og 21de August 1886 havde et stærkt udviklet Yver, hvis ene Patte var større end den anden. Begge gave Mælk, tilsammen omtrent en halv Pægl ad Gangen, Morgen og Aften, da der malkedes for at faa en Flaskefuld til Undersøgelse. — Føllet var lukket inde i et stort Faarehus sammen med et mindre Føl, der muligvis havde pattet det større, hvilket dog ikke med Bestemthed var iagttaget. Begge Føl bleve paa den Tid vente fra, og deres Føde var Hø, Hakkelse og Grønt samt to Gange daglig centrifugeret Mælk. — Føllets Mælk havde normalt Udseende, Smag og Lugt, og opbevaret i Isvand afsatte den villig Fløde. Den til Prof. Steins Laboratorium indsendte Prøve viste sig at indeholde 5,98 pCt. faste Bestanddele, hvoraf 0,73 pCt. Aske, 1,92 pCt. kvælstofholdige Stoffer, 1 ,so pCt. Fedt og 2,os pCt. Mælkesukker. Til Produktion af Mælk benyttes i de forskjellige Lande for-. skjellige Dyr. I de nordligste Egne af Finland, Norge og Sverrig malkes Rensdyrene, og der fremstilles baade Smør og Ost af Mælken. Nogle Steder i Rusland holdes Malkehopper i betydeligt Antal. I nogle af Middelhavslandene malkes Aseninder, andre Steder Bøfler'"'] og Kameler, i nogle Egne af Frankrig, Tyskland og Holland holdes mange Malkefaar. Her i Danmark og særlig i Jylland har det tidligere været ret almindeligt at malke Faarene, hvilket nu kun undtagelsesvis finder Sted her i selve Danmark^ men vel i ret stor Udstrækning paa Island. Derimod holdes der her i Landet væsentligst med Mælkeproduktionen for Øje over 40,000 Geder, hvis Mælk næsten udelukkende anvendes til Hus- *) Bøfler holdes som Malkedyr saavel i Italien som i Ungarn, særlig i Sieben- biirgen og i Ægypten og Indien. Paa de lave Græsgange ved Donau siges Bøflen at være et fordelagtigere Malkedyr end den ungarske Ko. Mælken angives at indeholde 6—9 pCt. Fedt, gjennemsnitlig 7,5 pCt.; og en Bøffelko kan aarlig give 800—1500 Liter Mælk i 280 Malkedage. Mælken betales i flere Byer dobbelt saa højt som Komælk, men de almindelige Centrifuger kunne ikke renskumme den. Centrifugemælken indeholder 2,5 pCt. Fedt. 3*