Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Valg af Isolationsstof. — Bundsvind.
387
der er i Berøring med Iskassen, bliver lige saa vel fugtigt som et Hakkelselag.
Ganske vist er Hakkelse mere udsat for at mugne og raadne end Risskallerne,
men paa Loftet og ved Siderne kan Hakkelselaget dog holde sig i flere Aar, før
det nævnte fugtige Lag bliver saa tykt, at det i nogen kjendelig Grad forøger
Varmeledningsevnen. Det vil som omtalt være gavnligt, hvad enten der anvendes
Risskaller eller Hakkelse, at Stoffet efter nogle Aars Brug udtages og tørres
eller fornyes; men dette er ogsaa heldigt, selv om der er en muret Iskasse. At
anvende Tørvejord som isolerende Stof, hvor det kommer i Berøring med Træ,
er som allerede nævnt utilraadeligt, naar Huset skal vare i længere Tid. —
Endnu skal bemærkes, at nogle mene, at et eller flere saakaldte „stillestaaende
Luftlag" mellem Yder- og Indervæggen kan gjøre omtrent samme Tjeneste som
et af ovennævnte Stoffer i dette Rum; men denne Anskuelse er urigtig af den
simple Grund, at Luften ikke kan blive stillestaaende, men maa være i stadig
Bevægelse, da den- er koldere ved Iskassen end længere ude. Luften bliver først
„stillestaaende" derved, at det isolerende Stof forhindrer dens Strømninger.
Ved senere Forsøg (se T. f. L. 1898 S. 379-394) er det blevet godtgjort,
hvad Erfaringen nu ogsaa har bekræftet, at tør Lyng er lige saa anvendelig
som Hakkelse, og da Lyng er mindre udsat for at raadne end Hakkelse og nogle
Steder i Landet tilmed er billigere, vil den ofte være at foretrække.
Bundsvindet var Gjenstand for meget omfattende Forsøg,
hvorved det fandtes at variere fra 158 til 32 cm om Aaret. — 158 cm
Bundsvind kom der, naar Isen laa umiddelbart paa Jorden, og
det hjalp ikke noget, at selve Jordbunden dækkedes med et
Betonlag. — Anbringes derimod mellem Jord og Is et Lag Tørve-
jord, efter Sammenpresningen 63 cm tykt, og Isen lægges umiddel-
bart herpaa, saa vil i de fleste Tilfælde Bundsvindet i et Aar kun
blive 32 cm; hvis man derimod isolerer ved under et stærkt, men
utæt Plankegulv at anbringe 60—65 cm Tørvejord, da vil Svindet
blive større, fordi Tørvejorden vil være mere vaad, end dersom
Isen hvilede derpaa, saaledes at det stærke Tryk kunde presse
en stor Del af Vandet ud. Dog kan man selvfølgelig godt for
Renligheds Skyld lægge et Lag løse Brædder, gamle Stykker Fjæl
o. s. v. ovenpaa Tørvejorden, saaledes at denne ikke kommer til
at hænge ved Isen og følge med ind i Mælkeriet. — Findes der
ikke Tørvejord, kan der umiddelbart under Isen lægges et Lag
Kvas, Granris eller groft Lyng; men efter Forsøgene bliver Svindet
paa det nærmeste ens, hvad enten dette Lag (efter Sammenpres-
ningen) er 32 eller 63 cm tykt; ved Tørvejorden derimod vil den
forøgede Tykkelse formindske Svindet. — Et Bræddegulv lagt i
c. 8 cm Afstand fra Jorden, saaledes at Brædderne ikke kunne