Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Valg af Isolationsstof. — Bundsvind. 387 der er i Berøring med Iskassen, bliver lige saa vel fugtigt som et Hakkelselag. Ganske vist er Hakkelse mere udsat for at mugne og raadne end Risskallerne, men paa Loftet og ved Siderne kan Hakkelselaget dog holde sig i flere Aar, før det nævnte fugtige Lag bliver saa tykt, at det i nogen kjendelig Grad forøger Varmeledningsevnen. Det vil som omtalt være gavnligt, hvad enten der anvendes Risskaller eller Hakkelse, at Stoffet efter nogle Aars Brug udtages og tørres eller fornyes; men dette er ogsaa heldigt, selv om der er en muret Iskasse. At anvende Tørvejord som isolerende Stof, hvor det kommer i Berøring med Træ, er som allerede nævnt utilraadeligt, naar Huset skal vare i længere Tid. — Endnu skal bemærkes, at nogle mene, at et eller flere saakaldte „stillestaaende Luftlag" mellem Yder- og Indervæggen kan gjøre omtrent samme Tjeneste som et af ovennævnte Stoffer i dette Rum; men denne Anskuelse er urigtig af den simple Grund, at Luften ikke kan blive stillestaaende, men maa være i stadig Bevægelse, da den- er koldere ved Iskassen end længere ude. Luften bliver først „stillestaaende" derved, at det isolerende Stof forhindrer dens Strømninger. Ved senere Forsøg (se T. f. L. 1898 S. 379-394) er det blevet godtgjort, hvad Erfaringen nu ogsaa har bekræftet, at tør Lyng er lige saa anvendelig som Hakkelse, og da Lyng er mindre udsat for at raadne end Hakkelse og nogle Steder i Landet tilmed er billigere, vil den ofte være at foretrække. Bundsvindet var Gjenstand for meget omfattende Forsøg, hvorved det fandtes at variere fra 158 til 32 cm om Aaret. — 158 cm Bundsvind kom der, naar Isen laa umiddelbart paa Jorden, og det hjalp ikke noget, at selve Jordbunden dækkedes med et Betonlag. — Anbringes derimod mellem Jord og Is et Lag Tørve- jord, efter Sammenpresningen 63 cm tykt, og Isen lægges umiddel- bart herpaa, saa vil i de fleste Tilfælde Bundsvindet i et Aar kun blive 32 cm; hvis man derimod isolerer ved under et stærkt, men utæt Plankegulv at anbringe 60—65 cm Tørvejord, da vil Svindet blive større, fordi Tørvejorden vil være mere vaad, end dersom Isen hvilede derpaa, saaledes at det stærke Tryk kunde presse en stor Del af Vandet ud. Dog kan man selvfølgelig godt for Renligheds Skyld lægge et Lag løse Brædder, gamle Stykker Fjæl o. s. v. ovenpaa Tørvejorden, saaledes at denne ikke kommer til at hænge ved Isen og følge med ind i Mælkeriet. — Findes der ikke Tørvejord, kan der umiddelbart under Isen lægges et Lag Kvas, Granris eller groft Lyng; men efter Forsøgene bliver Svindet paa det nærmeste ens, hvad enten dette Lag (efter Sammenpres- ningen) er 32 eller 63 cm tykt; ved Tørvejorden derimod vil den forøgede Tykkelse formindske Svindet. — Et Bræddegulv lagt i c. 8 cm Afstand fra Jorden, saaledes at Brædderne ikke kunne