Mælkeribruget i Danmark

388 Is og Sne i Dynger. berøre Jorden eller Vandet, der muligvis kan samle sig under dem, vil formindske Bundsvindet til omtrent det halve af, hvad det vilde blive, dersom Isen laa paa selve Jorden. — Anbringelse af Avner, Halm, Blade, Tang o. s. v. under Isen maa, som ovenfor berørt, fraraades, fordi saadanne Stoffer ved at gaa i Gjæring kunne udvikle Varme. Ved Forsøgene viste det sig, at der kan være Bundsvind ogsaa i Frostvejr, at Bundsvindet er mindst i Marts og April og at det gradvis stiger i Løbet af Sommeren, saa det bliver størst i Sep- tember og Oktober. Derfor tilraadede Docent Fjord, hvor Ishuset er for lille til hele Aarets Brug, og hvor der er sparsomt med Tørvejord, da, særlig naar Is kan samles i Slutningen af Vinteren, at bygge et Batteri uden Bundisolation. Ved saadan Lejlighed er det formaalstjenligt, hvor Grundvandet ikke naas, at grave en Fordybning paa 60—65 cm, hvorved man lettere kan faa en høj Isbunke, som er mindre vanskelig at dække, end om den var helt oven paa Jorden. — Er der godt Afløb for Vandet, vil Bundsvindet, som for et helt Aar er 158 cm, fra 1ste Marts til St. Hansdag kun være c. 26 cm, og er Isbunken stor og nogenlunde godt dækket, vil den kunne vare saa længe, at der kan være Mulighed for, at Ishusets Beholdning kan strække til den øvrige Sommer- og Efteraarstid. — Bemærkes maa det dernæst, at selv om Ishuset er nogen- lunde stort, og der er rigelig Tørvejord til Raadighed til et godt Batteri, er det praktisk ved hver indtrædende Frost at kjøre Is og Sne sammen i en Dynge tæt ved Mælkeriet, som der kan bruges af om Vinteren, saaledes at der spares paa Batteriet, medens Ishusets Beholdning altid benyttes sidst, fordi Isen dér svinder mindst. Flødeafsætning i Isvand*). Efter at der var indvundet Oplysninger om Indsamling og Opbevaring af Is og Sne, bleve Forsøgene rettede mod at belyse *) Noget fyldigere Oplysninger findes i første og anden Udgave af Mælkeri- bruget i Danmark.