Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mælkens Afkøling i Isvand. — Knusning af Is.
389
Fig. 242.
Knusning af Is,
Kassen vist i Gjennemsnit.
forskjellige Forhold vedrørende Isens Anvendelse, saasom Valg af
Svalekummer, Spandenes Form og Størrelse, stærk eller svag
Afkøling, Betydningen af længere eller kortere Tid til Fløde-
afsætningen o. s. v. —
Det, der ønskes opnaaet i Ismælkerierne, er i kort Tid at
bringe Mælkens Varme ned til en lav Varmegrad og at holde
Mælken afkølet, indtil Skumningen foregaar. — Den Ismængde,
der bruges, kan deles i Nytteis og Spildeis. Nytteisen er den
theoretiske Vægt af Is, der er nødvendig for at borttage Varmen
fra selve Mælken og Mælkespan-
den. Spildeisen er den Is, der
medgaar til Afkølingen af Svale-
kummer og Vandet i dem, samt
den Is, der smelter ved Tilled-
ning af Varme fra Jord og Luft.
— Mængden af Nytteis, der kræ-
ves til at afkøle Mælken fra en
Varmegrad til en vis anden lavere
Grad, kan let findes ved Bereg-
ning*), hvorimod Mængden af
Spildeis, der er afhængig af den
Fremgangsmaade, der bruges ved
Afkølingen, af Svalekummernes
Konstruktion, af Lokalet m. m., alene kan bestemmes ved Forsøg;
og Resultaterne ville kun med tilnærmelsesvis Nøjagtighed kunne
overføres fra et Sted til et andet.
Da der foruden Isen skal være saameget Vand i Svalekummerne, at Vand
og Is ere mindst i Højde med Mælken i Mælkespandene, kan der være Tale
om følgende 3 Fremgangsmaader: 1) for hvert Maal Mælk samtidig at fylde frisk
Vand og Is i Svalekummerne; 2) før Isen fyldes i Svalekummerne at afkøle
Mælken noget ved rindende Vand; og 3) stadig at benytte de samme Svalekum-
mer med det samme kolde Vand, saaledes at dette kun fornyes et Par Gange
om Maaneden. — Ere Svalekummerne ens, kræver den første Fremgangsmaade
*) Mælkens Varmefylde, der kan variere noget, ligger mellem 0,ø2 og 0,ø4.
Mælken kan i Gjennemsnit regnes ved Ankomsten fra Stalden at være
28° C. og at skulle afkøles til 2° C. — Foruden Mælken skal Spanden af-
køles; Vægten deraf kan regnes at være 17 kg Jærnblik for 100 kg Mælk,
og da 17 kg Jærn og 2 kg Mælk afkøles lige let, maa man for hver 100 kg
Mælk regne, at der skal afkøles 102 kg.