Mælkeribruget i Danmark

390 Fig. 243. En Ismejsel. Forsøg med forskjellige Kummer. mest Is, idet Mængden af Spildeis til Vandets Afkøling kan blive betydelig. — Skal Mælken afkøles nær til Frysepunktet, f. Ex. til 2°, vil den sidste Frem- gangsmaade under de fleste praktiske Forhold vise sig mest sparsommelig og denne bruges da ogsaa i mange Ismælkerier. Vandet skiftes, og Kummerne rengjøres én Gang ugentlig; Isen knuses paa en Rist med c. 5 cm Afstand mellem Stængerne, se Fig. 242, eller lettere med den i Fig. 243 afbildede Is- mejsel*), og der fyldes saamegen Is i Kummerne, at der, naar Mælkespandene tages op, endnu er en Del Is tilbage i Kummen. Vandet i Kummerne og selve disse ville altsaa omtrent have ens Varme, naar Mælkespandene sættes ned, og naar de tages op. Spilde- isen, som her gaar med, er altsaa alene afhængig af den Varme, der ledes til Vand og Is fra Jord og Luft. Forsøgne omfattede følgende forskjellige Kummer: 1) dobbelte Trækasser, isolerede med 10 cm Hakkelse i Bund og Sider; den indre Kasse beklædt med Zink; 2) enkelte Trækasser af 4 cm tykt Træ; 3) Bassiner af V2 Stens Mur overtrukne med Cement og anbragte helt over Jorden; 4) Bassiner af V2 Stens Mur over- trukne med Cement og nedgravede 42 cm i Jorden**). — Sidstnævnte Kummer fandtes mange Steder, hvor man havde indrettet Vandmælkeri, men hvor mangel- fuld Vandforsyning nødvendiggjorde Brugen af Is. Og overjordiske Bassiner af V2 Stens Mur i Cement ind- rettedes i mange nye Mælkerier, fordi de ere holdbare og lette at rense. Til begge disse Former af Kummer synes der Aaret rundt at kræves paa det nærmeste lige meget***) Is, nemlig ved Afkøling af Mælken til 2Q C. 34—40 pCt. mere, henholdsvis ved 24 og 36 Timers Skumning, end ved Brugen af enkelte Trækasser. Mindst Is kræ- vede den dobbelte isolerede Trækumme, men denne bliver kostbar, fordi den indre Kasse maa gjøres fuldstændig tæt, hvortil kommer, at en Utæthed vil kunne bevirke, at Isolationsstoffet bliver fugtigt, *) Se „Nogle amerikanske Nyheder" Mælkeritidende 1911 S. 477. **) Endvidere blev det forsøgt at have Laag over Kummerne, men Besparelsen derved viste sig kun at være c. 4 kg Is for 100 kg Mælk i 24 Timer, hvilket er en saa ringe Besparelse, at den næppe vil opveje Ulemperne ved Brugen af Laag. ***) De nedgravede Bassiner kræve mest Is i Oktober, November og December, fordi Jordvarmen i Slutningen af Aaret er større end Luftvarmen, men Foraar og Sommer vil det omvendte Forhold finde Sted.