Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Daarlig Afkøling, — daarlig og langsom Flødeafsætning. 392 af de smalle Spande til 12,5 kg end ved vide til 50 kg; en Sammenligning mellem 35 kg ovale og 25 kg runde n Brugen og ved Spande erholdtes nøjagtig ens Smørudbytte. — Ved mindre stærk Afkøling blive de videre Spande mere ugunstige, særlig ved kort Flødeafsætningstid. Afkølingens Betydning undersøgtes grundig ved at anstille talrige Forsøg med Flødeafsætning af Mælk af samme Blanding ved „stærk Afkøling" (2° C.), ved „svag Afkøling“ (4° C.) og ved endnu svagere Afkøling (10° C.), saaledes som den var i de bedre Vandmælkerier; og Forsøgene omfattede saavel 10 som 34 Timers Skumning. Ved Forsøgene er det blevet godtgjort, af hvor stor Betyd- ning det er, om Vandet er mere eller mindre koldt, og dernæst, at jo mindre koldt Vandet er, desto ringere Smørudbytte faas efter den korte Skumningstid, hvoraf det vil kunne forstaas, at det i Vandmælkerierne er nødvendigt at an- vende lang Tid til Flødeafsætningen. Forsøgene viste ogsaa, at normal Mælk afsætter sin Fløde hurtigst og fuld- stændigste jo stærkere den afkøles, og det ses, hvor stort Fortrin det er at kunne anvende stærk Afkøling, særlig naar der som f. Ex. ofte ved Levering af Mælk til Byernes Forsyning kun er kort Tid til Raadighed til Flødeafsætningen. Den til den stærke Afkøling nødvendige Ismængde er meget vexlende, særlig efter Luftens Varmegrad og Svalekummens Beskaffenhed. Til Belysning heraf opstillede Docent Fjord en Tabel (se 9de Beretning 1877) om Isforbruget for 100 kg Mælk, hvoraf man, naar man ved, hvormegen Mælk man omtrent vil faa i de forskjel- lige Maaneder, kan regne ud, hvormegen Is man ialt i Løbet af Aaret skal bruge i Mælkeriet. Men vil man deraf beregne, hvormegen Is der i det hele taget skal samles, maa man ad Erfaringens Vej have fundet, hvor stort Svindet, som kan variere fra 30 til 70 pCt., er i det Ishus (eller Batteri), der er til Raadighed. — I Praxis har det vist sig, at man paa almindelige Herregaardsmælkerier bør samle mindst ligesaa mange kg Is, som der i Mælkeriet i Aarets Løb skal behandles kg Mælk, forudsat man hele Aaret rundt skal anvende Issystemet; og det anses for passende for Gaarde med indtil 100 Køer at have et Ishus, der kan rumme 3 ms Is pr. Ko., idet man i Almindelighed ikke behøver at tage Is fra Ishuset førend i Maj, medens man i Vinter- og Foraarsmaanederne kan tage Is fra Dynger eller letdækkede Batterier (se Pag. 388). Fig. 247 antyder, hvorledes man helst maa indrette sig, naar i Praxis skal anvende Flødeafsætning efter Issystemet, hvor- man kan skaffe sig god Piskefløde og en ganske fortrinlig man ved frisk og holdbar Skummetmælk til Husholdningsbrug og Salg. — I en høj og lys Mælkestue med Gulv af Asfalt, Fliser eller Klinker stilles paa c. 5 Centimeter høje, løse Træstykker frit paa Gulvet almindelige runde' Kar, der ere lettere at holde tætte, flytte og rense end Bassiner af Planker. Karrene maa helst have en saadan Størrelse, at man i Foraars- og Sommermaanederne netop kan have ét Maal Mælk i hvert Kar for sig, og man bruger saa mange