Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Daarlig Afkøling, — daarlig og langsom Flødeafsætning.
392
af de smalle Spande til 12,5 kg end ved vide til 50 kg;
en Sammenligning mellem 35 kg ovale og 25 kg runde
n
Brugen
og ved
Spande erholdtes nøjagtig ens Smørudbytte. — Ved mindre stærk
Afkøling blive de videre Spande mere ugunstige, særlig ved kort
Flødeafsætningstid.
Afkølingens Betydning undersøgtes grundig ved at anstille talrige Forsøg
med Flødeafsætning af Mælk af samme Blanding ved „stærk Afkøling" (2° C.),
ved „svag Afkøling“ (4° C.) og ved endnu svagere Afkøling (10° C.), saaledes
som den var i de bedre Vandmælkerier; og Forsøgene omfattede saavel 10 som
34 Timers Skumning. Ved Forsøgene er det blevet godtgjort, af hvor stor Betyd-
ning det er, om Vandet er mere eller mindre koldt, og dernæst, at jo mindre
koldt Vandet er, desto ringere Smørudbytte faas efter den korte Skumningstid,
hvoraf det vil kunne forstaas, at det i Vandmælkerierne er nødvendigt at an-
vende lang Tid til Flødeafsætningen.
Forsøgene viste ogsaa, at normal Mælk afsætter sin Fløde hurtigst og fuld-
stændigste jo stærkere den afkøles, og det ses, hvor stort Fortrin det er at kunne
anvende stærk Afkøling, særlig naar der som f. Ex. ofte ved Levering af Mælk
til Byernes Forsyning kun er kort Tid til Raadighed til Flødeafsætningen. Den
til den stærke Afkøling nødvendige Ismængde er meget vexlende, særlig efter
Luftens Varmegrad og Svalekummens Beskaffenhed. Til Belysning heraf opstillede
Docent Fjord en Tabel (se 9de Beretning 1877) om Isforbruget for 100 kg Mælk,
hvoraf man, naar man ved, hvormegen Mælk man omtrent vil faa i de forskjel-
lige Maaneder, kan regne ud, hvormegen Is man ialt i Løbet af Aaret skal bruge
i Mælkeriet. Men vil man deraf beregne, hvormegen Is der i det hele taget skal
samles, maa man ad Erfaringens Vej have fundet, hvor stort Svindet, som kan
variere fra 30 til 70 pCt., er i det Ishus (eller Batteri), der er til Raadighed. —
I Praxis har det vist sig, at man paa almindelige Herregaardsmælkerier bør samle
mindst ligesaa mange kg Is, som der i Mælkeriet i Aarets Løb skal behandles
kg Mælk, forudsat man hele Aaret rundt skal anvende Issystemet; og det anses
for passende for Gaarde med indtil 100 Køer at have et Ishus, der kan rumme
3 ms Is pr. Ko., idet man i Almindelighed ikke behøver at tage Is fra Ishuset
førend i Maj, medens man i Vinter- og Foraarsmaanederne kan tage Is fra Dynger
eller
letdækkede Batterier (se Pag. 388).
Fig. 247 antyder, hvorledes man helst maa indrette sig, naar
i Praxis skal anvende Flødeafsætning efter Issystemet, hvor-
man kan skaffe sig god Piskefløde og en ganske fortrinlig
man
ved
frisk og holdbar Skummetmælk til Husholdningsbrug og Salg. —
I en høj og lys Mælkestue med Gulv af Asfalt, Fliser eller Klinker
stilles paa c. 5 Centimeter høje, løse Træstykker frit paa Gulvet
almindelige runde' Kar, der ere lettere at holde tætte, flytte og
rense end Bassiner af Planker. Karrene maa helst have en saadan
Størrelse, at man i Foraars- og Sommermaanederne netop kan
have ét Maal Mælk i hvert Kar for sig, og man bruger saa mange