Mælkeribruget i Danmark

394 Er Mælken tung, maa Brugen af Bøtter tilraades. I mange Ismælkerier var det imidlertid stadig Skik, at Isen ikke blev knust men kun slaaet i større og mindre Stykker, som svømmede i den øverste af Vandet. I saa Tilfælde er det ofte vanskeligt at sætte Spandene ned i Karrets Bund, trækkes Træ- man saaledes at knuse Isen Isafkøling“, mister man let Fig. 248. En kegledannet Træskive, hvorved Isklumperne for- hindres fra med Ringen dens at følge ned under Span- Bund. holdene fint, Del Isvandet, fordi store Stykker Is komme ind under Spandens Bund og forhindrer denne i at staa uden at vælte. Dette afværges ved at bruge et som en flad Kegle tildannet Stykke Træ (se Fig. 248), der med Spidsen nedad lægges paa Isvandet, hvor Spanden skal staa; og sættes denne paa Keglens opadvendte Flade, kunne Isstykkerne ikke føres med ned af Ringen under Spandens Bund, men skubbes til Side; naar Spanden er nær ved keglen op ved Hjælp af det derpaa fæstede Reb. Fremhæves maa det imidlertid, at undlader og anvender „Vand med Is“ i Stedet for „stærk 3—5 pCt. Smør. — Og ligeoverfor den ofte fremførte Udtalelse, at man undlader at knuse Isen saa fint, for at den ikke ^kal smelte saa hurtig, maa det bringes i Erindring, at jo hurtigere Mæl- ken afkøles, desto hurtigere kommer Fløden op, — og jo længere Mælken er fra 0 °, desto længere Tid maa den henstaa, for at Flødéafsætningen kan blive nogenlunde fuldstændig, og alt imedens tærer Luften og Varmen fra Jorden paa Isen, saa at Besparelsen af selve Ismængden let kan blive en tvivlsom Økonomi, ligesom den mangel- fulde Afkøling i og for sig er det. Ismælkerisystemet giver, anvendt paa rette Maade, i Reglen et ret tilfredsstillende Smør- udbytte saavel i kvantitativ, som i kvalitativ Henseende. Ved Skumningen er baade Fløde og Skummetmælk sød, saa baade Smør- og Ostetilberedningen let kan lykkes, dersom For- iøvrigt ere gunstige. Men sker det, at Mælken bliver (se Side 264), kan Smørmængden blive meget ringe. — Allerede ved selve Skumningen er det et temmelig sikkert Kjende tegn paa tung Mælk, at der ingen rigtig skarp Grænse er mellem Mælk og Fløde; Fløden er mere tyndflydende, og den skummede Mælk mindre blaalig end sædvanlig. — Som et andet Kjendetegn paa „tung Mælk“ anfører Docent Fjord, at Forskjellen i Smør- udbytte ved 10 og 34 Timers Skumning af isafkølet Mælk, der foran er angivet til c. 6 pCt., kan blive 10—15 pCt. og endnu større, og samtidig giver Bøttesystemet et betydelig større Smør- udbytte end Is- eller Vandsystemet. Issystemet er i Tilfælde af kotung Mælk meget uheldigt; og som praktisk Resultat af Forsøgene mente Docent Fjord allerede 1881 at kunne fastslaa: „Det er heldigt ved et Ismælkeri at have et Bøttesystem i Beredskab, hvortil der kan