Mælkeribruget i Danmark

Bøtter i nogle Maaneder, Is i andre. 395 tyes, naar et ringe Smørudbytte i Forbindelse med de ovenfor angivne Tegn paa Tunghed opfordrer dertil, og da særlig i Efteraarsmaanederne; samt at den, der har et godt Bøttemælkeri, maa være varsom med at forlade dette for at gaa over til Ismælkeri . . “ — Og videre skriver han: „Hvad Koldtungheden angaar, maa den, efter de hidtil med normal Mælk udførte Forsøg at dømme, antages at stamme fra Afkølingen under Kjørselen i Forbindelse med den forløbne Tid; Tungheden har nemlig vist sig ens for hen- staaet og for kjørt Mælk, naar Afkølingen har været ens; indpakkes Mælke- spanden under Kjørselen, saa at Afkølingen formindskes, formindskes ogsaa Tungheden. Den koldtunge Mælk kan atter vinde i Evne til Flødeafsætning, naar den opvarmes, før den anbringes i Isvand...... og endvidere at en Opvarmning til 300 C. ikke er tilstrækkelig, men at man noget nær har faaet det oprindelige Smørudbytte igjen ved den Prøve, der blev opvarmet til 40° C. (Kovarme 37—38° C.).“ — For at faa belyst, om Is- eller Bøttesystemet gav størst Smørmængde af Mælken, anstillede Docent Fjord talrige Forsøg med lige Dele af samme Mælk. — Hovedresultatet af Forsøgene kan, naar Mælken er normal, angives saaledes: „Der har ikke været nogen væsentlig Forskjel mellem Smørudbyttet ved Is- og ved Bøttesystemet til de Tider af Aaret, da Mælken i Bøtterne har kunnet holde sig frisk i 34 Timer og er skummet efter denne Tid, hvoraf atter følger, at hvor der findes en nogenlunde god Mælkekjælder, vil Bøttesystemet kun i Sommertiden, i Juni—September, give et ringere Smørudbytte end Issystemet, men i den Tid kan det blive 8—10 pCt. ringere, ja under ugunstige Forhold gaa endnu længere ned.“ Det viser sig altsaa, at Bøtte- og Issystemet, der, anvendt under gunstige Forhold og paa rette Maade, i Almindelighed omtrent kunne være lige gode, hvert har sin Mangel; det ene er ugunstigt i Sommervarmen, det andet, naar Mælken er „tung“. Men heldigvis kunne de gjensidig benyttes til at bøde paa hinandens Mangler, og dette fandt i Virkeligheden Anvendelse paa mange danske Gaarde. — Efter de stedlige Forhold benyttede nogle Landmænd Bøttesystemet 6—8 Maaneder og Issystemet 6—4 Maaneder, medens andre benyttede Bøtte- systemet kun 2—3 Maaneder (Efteraar) og Issystemet de tre Fjerdingaar. For saavel Bøtte- som Issystemet gjælder det, at det daglige Arbejde ved dem er noget større end ved det egentlige Vand- mælkeri, der i Retning af kvantitativt Smørudbytte staar ikke lidet tilbage for dem. Begge fordre en forholdsvis ret stor Anlægskapital; men er denne først vel anvendt og de lokale Forhold iøvrigt ikke ere uheldige, er den daglige Drift saavel ved Bøtte- som Issystemet, og særlig ved en Kombination af dem, forholdsvis ubetinget billig i Sammenligning med de ved Centrifugesystemet i Reglen uund- gaaelige store Driftsudgifter, og særlig gjælder dette paa Steder med en begrænset, lille Mælkemængde.