Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
396
Flødeafsætning ved Centrifugalkraft.
De hidtil beskrevne Systemer for Flødeafsætning fordre lang
Tids (22—46 Timer) rolig Henstand af Mælken, for at Tyngde-
kraften kan faa Lejlighed til efterhaanden at drage Skummetmælken
nedad mod Jorden, medens de lettere Fedtkugler lidt efter lidt
stige opad og danne Flødelaget. — Alle disse Flødeafsætnings-
systemer lade imidlertid gjennemsnitlig mindst c. Vs pCt. Fedt
blive tilbage i Skummetmælken og ofte meget mere (1 — 1,5 pCt.),
hvilket blandt andet i Reglen var Tilfældet ved Mælk, der fra
flere mindre Producenter førtes sammen til de første Fællesmæl-
kerier. Disse fandt deri en væsentlig Hindring for deres Trivsel,
idet Mælke for bruget til ét Kilogram Smør blev uforholdsmæssig
stort. — Der var saaledes stor Trang til Stede for at lære at
kjende et praktisk Flødeafsætningssystem, ved hvilket Smørudbyttet
af Mælken kunde forøges, selv om denne var koldtung, og Løs-
ningen af denne Opgave var for Flertallet af de mindre danske
Landbrugere en nødvendig Betingelse for en fordelagtig Smør-
produktion.
Centrifugesystemet gjorde det muligt at overvinde Vanskelig-
hederne og at faa mere Smør af Mælken, selv om den er kold
ved Modtagelsen, end det hidtil var lykkedes at faa ved noget
andet System. — Centrifugalkraften kan ved Hjælp af gode
Maskiner bringes til at paavirke Mælkens forskjellige Bestand-
dele, saaledes at den ved Fedtets og Mælkevædskens forskjellige
Vægtfylde betingede Flødeafsætning, derved at der anvendes en
Centrifugalkraft, som er langt større*) end Tyngdekraften, kommer
*) Den Kraft, hvormed en af de smaa Fedtpartikler i Mælken under dens
rolige Henstand søger at løsrive sig fra dens øvrige Bestanddele og stige til
Vejrs, er lig Forskjellen mellem Vægten af Fedtpartiklen og af en lige saa
stor Mælkepartikel. Anbringes Mælken i en Centrifuge, og denne sættes i
en omdrejende Bevægelse, bliver Fedtpartiklens Tilbøjelighed til at begive
sig til Mælkeringens indre Overflade afhængig baade af den oprindelige
Kraft til Adskillelse og af den, der fremkommer ved Centrifugalkraften; men