Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
396 Flødeafsætning ved Centrifugalkraft. De hidtil beskrevne Systemer for Flødeafsætning fordre lang Tids (22—46 Timer) rolig Henstand af Mælken, for at Tyngde- kraften kan faa Lejlighed til efterhaanden at drage Skummetmælken nedad mod Jorden, medens de lettere Fedtkugler lidt efter lidt stige opad og danne Flødelaget. — Alle disse Flødeafsætnings- systemer lade imidlertid gjennemsnitlig mindst c. Vs pCt. Fedt blive tilbage i Skummetmælken og ofte meget mere (1 — 1,5 pCt.), hvilket blandt andet i Reglen var Tilfældet ved Mælk, der fra flere mindre Producenter førtes sammen til de første Fællesmæl- kerier. Disse fandt deri en væsentlig Hindring for deres Trivsel, idet Mælke for bruget til ét Kilogram Smør blev uforholdsmæssig stort. — Der var saaledes stor Trang til Stede for at lære at kjende et praktisk Flødeafsætningssystem, ved hvilket Smørudbyttet af Mælken kunde forøges, selv om denne var koldtung, og Løs- ningen af denne Opgave var for Flertallet af de mindre danske Landbrugere en nødvendig Betingelse for en fordelagtig Smør- produktion. Centrifugesystemet gjorde det muligt at overvinde Vanskelig- hederne og at faa mere Smør af Mælken, selv om den er kold ved Modtagelsen, end det hidtil var lykkedes at faa ved noget andet System. — Centrifugalkraften kan ved Hjælp af gode Maskiner bringes til at paavirke Mælkens forskjellige Bestand- dele, saaledes at den ved Fedtets og Mælkevædskens forskjellige Vægtfylde betingede Flødeafsætning, derved at der anvendes en Centrifugalkraft, som er langt større*) end Tyngdekraften, kommer *) Den Kraft, hvormed en af de smaa Fedtpartikler i Mælken under dens rolige Henstand søger at løsrive sig fra dens øvrige Bestanddele og stige til Vejrs, er lig Forskjellen mellem Vægten af Fedtpartiklen og af en lige saa stor Mælkepartikel. Anbringes Mælken i en Centrifuge, og denne sættes i en omdrejende Bevægelse, bliver Fedtpartiklens Tilbøjelighed til at begive sig til Mælkeringens indre Overflade afhængig baade af den oprindelige Kraft til Adskillelse og af den, der fremkommer ved Centrifugalkraften; men