Mælkeribruget i Danmark

Centrifugalkraften kan være meget større end Tyngdekraften. 397 til at foregaa i meget kort Tid (i faa Minutter i Stedet for i mange Timer) og til en hidtil ukjendt Fuldkommenhed, idet Fedtmængden i Skummetmælken formindskes til mindre end en Trediedel af, hvad der tidligere var anset for et godt Resultat (0,i—0,25 mod tidligere 0,5—1,o pCt.). Praktisk Betydning for Mælkeribruget fik Centrifugalkraften først 1878; men længe før havde man syslet med Tanken uden at kunne faa den bragt til Ud- førelse i praktisk Form. Allerede 1872 skrev nuværende Professor V. Storch en Artikel i „Ugeskrift for Landmænd", hvor han gjorde danske Landmænd bekjendt med nogle otte Aar tidligere i Munchen gjorte Forsøg angaaende Skumning af Mælk ved Hjælp af en Spandecentrifuge* *). Heri paaviste han klart og tydelig det betydningsfulde og theoretisk rigtige i, at tilendebringe Skumningen saa hurtig og fuldstændig som muligt, og samtidig med at han paaviser Skyggesider ved Spandecentrifuger, angiver han ved Tegning og tilhørende Beskrivelse, at den cylindriske Karform rimeligvis vil blive den Skikkelse, i hvilken Centrifugal- maskinen vil finde Anvendelse i Mælkeribruget. Herved blev Interessen vakt. — 1873 blev der af Dyrlæge H. Jensen i Stubbekjøbing paa Falster gjort gjentagne Forsøg med Spandecentrifuger**). — 1874 opfordredes Mekanikus P. Winstrup i Kjøbenhavn ved en Mejemaskinprøve paa Gjeddesdal til at tage Opgaven op, og 1876 havde han en selvskummende Cylindercentrifuge***) saa vidt færdig, at der blev gjort Forsøg med den i Mæl- keriet paa Gjeddesdal. Den blev forbedret 1878, saaledes at den blev delvis kontinuerlig. — Flere andre Opfindere toge imidlertid Problemet under Over- vejelse. _ Godsforvalter Møller, Rosendal ved Faxe, udtog 1878 det første danske Patent paa en Mælkecentrifuge. Og en nogenlunde fyldestgørende Løsning af Opgaven kom allerede samme Aar, idet der i Mælkeriet paa Kongens Nytorv Nr. 10 1878 opstilledes en fuldstændig kontinuerlig Centrifuge, der, samtidig med at nymalket Mælk løb til, lod Fløde og Skummetmælk uafbrudt løbe bort fra Maskinen. Denne var forarbejdet i Roskilde hos O. Petersen & Co. (Maglekilde), hvor Opfinderen, L. C. Nielsen, den Gang arbejdede. Han omdannede den og Mælkecentrifugerne gaa med en saa stor Hurtighed, at Adskillelsen kan betragtes som alene at skyldes Forskjellen mellem Centrifugalkraften for en Fedtpartikel og en lige saa stor Mælkepartikel. (Se „Uddrag af Is-, Sne og Mælkeriforsøg paa Landbohøjskolen i Aarene 1875—80 ved N. I. Fjord“). *) Det var Bayreren Antonin Prandtl, der i 1864 først prøvede at anvende Centrifugalkraften til Skumning af Mælk, efter at Prof. Fuchs i Karlsruhe allerede 1859 havde bygget et Centrifugalapparat til Undersøgelse af Mælk. — Prandtl’s første Apparat bestod af en lodret staaende Axel, hvorpaa der var to vandrette Arme, som hver bar en cylindrisk Spand, der ved Axlens Omdrejning slyngedes ud i horizontal Stilling. **) Se „Ugeskrift for Landmænd" 1873 I S. 529. ***) Se „Tidsskrift for Landøkonomi“ 1878 S. 284.