Mælkeribruget i Danmark

398 Docent Fjords første Centrifugeforsøg. experimenterede noget med den; og allerede 1879 gav han sin Maskine den Skikkelse, som den i alt væsentligt siden har bibeholdt, og som nogle Aar gik under Navnet Nielsen & Petersens eller Maglekilde-Centrifugen. Det var dette Patent, som 1881 kjøbtes af Burmeister & Wain’s Maskin- og Skibsbyggeri. I Udlandet havde man imidlertid heller ikke ligget stille. Ingeniørfirmaet Lefeldt & Lentsch i Schoningen havde i Foraaret 1877 en Mælkecentrifuge færdig, som Professor Fleischmann paa Raden, en Herregaard med Mælkeriskole i Meklenborg, anstillede Forsøg med; men den var hverken selvskummende eller kontinuerlig. Opfinderen omdannede den dog snart, saaledes at den blev mere praktisk anvendelig, omend ikke kontinuerlig. — 1879 fremkom Albert Fesca & Comp. (Berlin) med en halvkontinuerlig Centrifuge; Fløden samledes i Ma- skinen, medens den skummede Mælk løb bort efterhaanden, som den dannedes. — Samtidig havde Dr. de Laval i Stockholm konstrueret sin „Separator , hvor- med der i 1879 blev anstillet Forsøg paa Alnarp af Prof. Nathorst og Dr. Engstrom. For at undersøge Arbejdsevnen af disse Maskiner og komme til Kundskab om deres rette Brug begyndte Docent Fjord 1878 at anstille Forsøg først paa Gjeddesdal (12te—14de Juni) med Winstrups Centrifuge, derefter (14/ø—4/io) i H. C. Petersens & Co.’s Lokale i Industriudstillingsbygningen med Lefeldts selvskum- mende, men ikke kontinuerlige Centrifuge og senere med samme Centrifuger i Slagelse Fællesmælkeri. — Inden Aarets Udgang (15de—21de Decbr.) inddroges Maglekilde-Centrifugen i Forsøgene, og disse kom derefter i længere Tid til at omfatte, foruden denne, særlig Lefeldts Centrifuge og de Lavals Separator. For at anskueliggjøre Mælkens Paavirkning af Centrifugal- kraften er der i Fig. 249 vist et Gjennemsnit af Maglekilde-Centri- Fig. 249. Gjennemsnit af Maglekilde-Centrifugen. fugen i den Form, den fik 1879, og som den i Hoved- sagen senere beholdt. — Paa en lodret Axel A, der bæres af et „Blindspor" og støttes af „Halslejet" H, er ophængt et cylindrisk Kar, der ved sin kegleformede optrykkede Bund er fæstet saaledes paa Axlen, at det maa følge med, naar denne drejes rundt. — Indeholder Karret Mælk, vil denne, naar Axlen sættes i hurtig Omdrejning, af Centrifugalkraften slynges ud mod Karrets Væg og stille sig som en lodret Mælkering, idet Mælken hindres fra at slynges ud af Karret, derved at dette er delvis dækket af et fastsiddende, ringformet Laag. — Ved tre