Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
402 Hvormeget er Centrifugemælk magrere end anden Skummetmælk? dels ved Dampkraft og dels ved Hestekraft, og som Hovedresultat af disse Forsøg fastslog han: at Hestekraft virker lige saa heldig som Dampkraft ved Flødens Udskillelse ved Centrifuger, og at den lille Maglekilde-Centrifuge, rigtig opstillet, gaar saa let, at den kan trækkes af en spinkel Hest (eller en Stud-f, og altsaa at Centrifugesystemet godt kan indføres i mindre Mælkerier, uden at det af den Grund bliver nødvendigt at anskaffe Dampmaskine med Tilbehør. Docent Fjord tog dernæst fat paa at søge belyst, dels hvilke Resultater i Retning af forøget Smørmængde af Mælken, der overhovedet kunde naas ved Centrifugering i Sammenligning med de ældre Flødeafsætningssystemer, og dels under hvilke Forhold og ved hvilke Midler man lettest og sikrest altid naar den fuld- stændigste Renskumning. Ved de meget talrige Forsøg sporedes der ikke nogen Antyd- ning af, at Renskumningen staar i nogen bestemt Forbindelse med den søde Mælks oprindelige Fedme, hvorimod det viste sig at være helt andre Forhold, der bevirkede de store Forskelligheder, som kunde vise sig at være i den skummede Mælks Fedtindhold. — Den søde Mælks Fedtmængde kan gjennemsnitlig med et rundt Tal nærmest sættes til 3,5o pCt. I et Is- eller Bøttemælkeri maa der siges at være „renskummet*, naar der i den skummede Mælk kun efterlades 0,5 pCt., altsaa 1/i af den oprindelige Fedtmængde; men der faas snarere et større Udslag i opadgaaende end i nedad- gaaende Retning fra denne Fedtmængde. Hosstaaende Tabel, der indeholder et Uddrag af de lange Forsøgsrækker paa Rosenfeldt og Ourupgaard, viser, at man ved Brugen af Lefeldts Centrifuge kunde opnaa kun at efterlade Vio af Sødmælkens Fedtmængde i Centrifugemælken, og ved Magle- kilde-Centrifugen indskrænkedes det til Vss. — Ved senere Forsøg med den store Maglekilde-Centrifuge og Burmeister og Wain’s B-Centrifuge viste det sig, at begge disse kunde ved omhyggelig *) Denne Oplysning fremkom blandt andre Steder ved Docent Fjords Foredrag ved Dyrskuet i Viborg 9de Juli 1880.