Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
402 Hvormeget er Centrifugemælk magrere end anden Skummetmælk?
dels ved Dampkraft og dels ved Hestekraft, og som Hovedresultat
af disse Forsøg fastslog han:
at Hestekraft virker lige saa heldig som Dampkraft ved Flødens
Udskillelse ved Centrifuger, og
at den lille Maglekilde-Centrifuge, rigtig opstillet, gaar saa let,
at den kan trækkes af en spinkel Hest (eller en Stud-f,
og altsaa
at Centrifugesystemet godt kan indføres i mindre Mælkerier,
uden at det af den Grund bliver nødvendigt at anskaffe
Dampmaskine med Tilbehør.
Docent Fjord tog dernæst fat paa at søge belyst, dels hvilke
Resultater i Retning af forøget Smørmængde af Mælken, der
overhovedet kunde naas ved Centrifugering i Sammenligning med
de ældre Flødeafsætningssystemer, og dels under hvilke Forhold
og ved hvilke Midler man lettest og sikrest altid naar den fuld-
stændigste Renskumning.
Ved de meget talrige Forsøg sporedes der ikke nogen Antyd-
ning af, at Renskumningen staar i nogen bestemt Forbindelse med
den søde Mælks oprindelige Fedme, hvorimod det viste sig at
være helt andre Forhold, der bevirkede de store Forskelligheder,
som kunde vise sig at være i den skummede Mælks Fedtindhold.
— Den søde Mælks Fedtmængde kan gjennemsnitlig med et rundt
Tal nærmest sættes til 3,5o pCt. I et Is- eller Bøttemælkeri maa
der siges at være „renskummet*, naar der i den skummede Mælk
kun efterlades 0,5 pCt., altsaa 1/i af den oprindelige Fedtmængde;
men der faas snarere et større Udslag i opadgaaende end i nedad-
gaaende Retning fra denne Fedtmængde.
Hosstaaende Tabel, der indeholder et Uddrag af de lange
Forsøgsrækker paa Rosenfeldt og Ourupgaard, viser, at man ved
Brugen af Lefeldts Centrifuge kunde opnaa kun at efterlade Vio
af Sødmælkens Fedtmængde i Centrifugemælken, og ved Magle-
kilde-Centrifugen indskrænkedes det til Vss. — Ved senere Forsøg
med den store Maglekilde-Centrifuge og Burmeister og Wain’s
B-Centrifuge viste det sig, at begge disse kunde ved omhyggelig
*) Denne Oplysning fremkom blandt andre Steder ved Docent Fjords Foredrag
ved Dyrskuet i Viborg 9de Juli 1880.