Mælkeribruget i Danmark

B-Centrifugen kan trækkes af én Hest. 401 Den i Fig. 250 afbildede Centrifuge rummer omtrent 62 kg Mælk (Ind- holdet varierer lidt med Stillingen af Skummerørene) og angives at kunne skumme omtrent 275 kg Sødmælk i Timen ved en Hastighed af 1500 Omdrej- ninger i Minuttet. Des- uden byggede Patent- haverne strax efter samme Princip en mindre Centrifuge, der rummer omtrent I6V2 kg Mælk og angives at kunne skumme om- trent 125 kg i Timen ved en Hastighed af 2000 Omdrejninger i Minuttet. — Burmei- ster & Wain fortsatte med at bygge begge Størrelser. Den i Fig. 250 afbildede fik Be- tegnelsen A-Centri- fugen, medens samme Størrelse med Centrifuge og Forlagstøj hver paa sit Fundament, kaldes AA-Centri- fugen, og den mindre, der oprindelig nærmest var bestemt for smaa Gaarde uden Dampkraft, B-Centrifugen (se Fig. 251). I Aaret 1880, da Centrifugerne begyndte at finde praktisk Anvendelse i alle Landets Egne*), var det, som det vil erindres, almindeligt, at hver Landmand lod sin Gaards Mælk behandle for sig. Derfor syntes det strax at være et Spørgsmaal af den allerstørste Betydning, om Centrifuger med Fordel kunde anven- des, hvor man ikke havde Dampkraft; thi denne fandtes kun paa faa Gaarde og syntes med Rette for Flertallet af de mere besindige Landmænd at være en stor Udgift, man maatte være forsigtig med at paaføre sig. — For at belyse dette Spørgsmaal, særlig om, hvorvidt den uundgaaelige Mangel paa jævnt Træk ved Heste- kraft er skjæbnesvanger for en god Centrifugering, anstillede Docent Fjord talrige sammenlignende Forsøg mellem Smørudbyttet fra Centrifuger (de Laval’s og den lille Maglekilde-Centrifuge) drevne *) Midt i Januar 1881 kan „Ugeskrift for Landmænd" oplyse, at der findes anbragt i danske Mælkerier 45 Maglekilde, 36 de Lavals og 9 Lefeldts Centrifuger. Bøggild : Mælkeribruget. 26