Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tilstrømningen maa reguleres efter Centrifugens Skummeevne. 405
mæssig efter Mælkens Beskaffenhed og Centrifugens Skummeevne
og Hastighed. Og han konstruerede derefter en Tilstrømningstragt,
der er vist i Gjennemsnit i Fig. 252, hvorved opnaaedes, at Til-
strømningen kun i ringe Grad blev afhængig af Mælkens forskjel-
lige Højde i Sødmælkskarret. Tilstrømningen reguleres ved, at
Tragten bb er forsynet med et langt Rør, der fører Mælken til
Centrifugens Bund. Dette Rør er kegledannet, og deri er anbragt
en inddelt cylindrisk Stang, der nøjagtig udfylder Rørets nederste
Fig. 252.
Lodret Snit gjennem Centrifuge med Tillobstragt og Stigerør tilligemed Ostekar.
Aabning, og eftersom denne Stang trækkes højere og højere op,
vil der blive en større og større Aabning mellem den og Rørets
Omkreds, og med denne Aabnings Størrelse vil Tilstrømningen
voxe, indtil den naar det ved Rørets Munding bestemte Maximum.
Er Mælkehøjden i Tragten blot nogenlunde konstant, er det let at
indstille Stangen for en bestemt Udstrømning.
Ved Forsøgene viste det sig, ligesom senere i Praxis, at det er bekvemt i
et Centrifugemælkeri, at den skummede Mælk kan flyde direkte og kontinuerlig
fra Centrifugen til Ostekarret*), selv om dette staar i et andet Lokale. Dette
kan ske, naar Ostekarret staar lavere end Centrifugen; men da andre Hensyn
kunne gjøre — og almindelig gjøre — det ønskeligt, at Ostekarret staar højere,
saa benyttede man den Kraft, hvormed Mælken trænger ind i Skummerøret, til
*) Eller til Pasteuriseringsapparatet, som nu almindeligt paa alle større Mæl-
kener (se Fig. 103 og Fig. 254).