Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Tilstrømningen maa reguleres efter Centrifugens Skummeevne. 405 mæssig efter Mælkens Beskaffenhed og Centrifugens Skummeevne og Hastighed. Og han konstruerede derefter en Tilstrømningstragt, der er vist i Gjennemsnit i Fig. 252, hvorved opnaaedes, at Til- strømningen kun i ringe Grad blev afhængig af Mælkens forskjel- lige Højde i Sødmælkskarret. Tilstrømningen reguleres ved, at Tragten bb er forsynet med et langt Rør, der fører Mælken til Centrifugens Bund. Dette Rør er kegledannet, og deri er anbragt en inddelt cylindrisk Stang, der nøjagtig udfylder Rørets nederste Fig. 252. Lodret Snit gjennem Centrifuge med Tillobstragt og Stigerør tilligemed Ostekar. Aabning, og eftersom denne Stang trækkes højere og højere op, vil der blive en større og større Aabning mellem den og Rørets Omkreds, og med denne Aabnings Størrelse vil Tilstrømningen voxe, indtil den naar det ved Rørets Munding bestemte Maximum. Er Mælkehøjden i Tragten blot nogenlunde konstant, er det let at indstille Stangen for en bestemt Udstrømning. Ved Forsøgene viste det sig, ligesom senere i Praxis, at det er bekvemt i et Centrifugemælkeri, at den skummede Mælk kan flyde direkte og kontinuerlig fra Centrifugen til Ostekarret*), selv om dette staar i et andet Lokale. Dette kan ske, naar Ostekarret staar lavere end Centrifugen; men da andre Hensyn kunne gjøre — og almindelig gjøre — det ønskeligt, at Ostekarret staar højere, saa benyttede man den Kraft, hvormed Mælken trænger ind i Skummerøret, til *) Eller til Pasteuriseringsapparatet, som nu almindeligt paa alle større Mæl- kener (se Fig. 103 og Fig. 254).