Mælkeribruget i Danmark

406 Forsøgsresultaterne fandt strax Anvendelse i Praxis. at hæve Mælken til den for det angivne Formaal nødvendige Højde. Derfor anbragtes paa Skummerøret en Bøsning, hvori skruedes et lodret Rør, og det viste sig, at Mælken derigjennem kunde stige 1—1,5 m lodret i Vejret for der- efter at løbe ad aabne Render til et 5—10 m længere borte staaende Ostekar uden at frembyde anden Ulempe end den, der er forbunden med Rørets og Fig. 253. Skematisk Fremstilling af Sødmælkens Opvarmning før Centrifugeringen. AT er et stort Sødmælkskar. K er en „Svømmer11, der regulerer Mælkens Tilstrømning ved at trykkes mod Rørets Munding. Gjennem L føres Mælken til „Forvarmeren« HH. 11 er Røreapparat, N er en Skrueprop til Mælkens Udtømning (Skummetmælk efter endt Skumning af „sidste Indhold«), Dampen føres ind gjennem F til Dampkappen G G og gaar bort som Fortætningsvand gjennem O. Den opvarmede Mælk føres gjennem E E og Tilstrømningstragten B til Centrifugen A A. C er en „Svømmer*' ligesom K. Rendens daglige Rengjøring. — I Fig. 252 er fremstillet i lodret Snit: Paafyld- ningskar a, Tilstrømningstragt bb (uden Sier), Centrifuge cc med ombøjet Rand ee*), og Stigerør dd til Overføring af Skummetmælk til Ostekarret ff. *) Denne ombøjede Rand skyldes Docent Fjords Forsøg, ved hvilke det blev iagttaget, at Centrifugalkraften slynger Luften fra Centrifugen ud imod Kappen samtidig med at anden Luft suges ind, og denne Luft førte en Del af de særlig i Begyndelsen uundgaaelige Mælkestænk fra Skummespidserne med sig ind i Kappen. Denne Ulempe ophævedes næsten fuldstændig derved, at Aabningen i selve Centrifugens Laag blev forsynet med en c. 2,5 cm høj opadbøjet Rand ee, der gaar op omtrent i Flugt med Kappens Dækplade. Mælkestænk fra Rørene vil da som Regel ikke kunne naa hen for den Aabning, hvorigjennem Luften suges.