Mælkeribruget i Danmark

408 Rullespor. indrettedes i Aarene 1886—88, er antydet i den skematiske Gjen- nemsnitstegning Fig. 254. — A viser Porten, hvor Mælkevognene kjøre til og fra. Perronen i Porten er i Højde med Mælkevognen og med Forhøjningen B i Mælkeriet. — Efter Indvejningen hældes Fig. 255. Stengangs-Ru Iles por til Anbringelse i Burmeister & Wain’s ældre Centrifuger. Rullerne altsaa ikke til Sødmælken i Karret C, hvorfra den løber gjennem Forvarmeren D og Tilstrømnings - tragten E til Centrifugen F. — Centrifuge- mælken hæves gjennem Stigerøret G og løber dernæst gjennem Skumbakken H og Pasteuri- seringsapparatet I til Skummetmælkskarret K, hvorfra den udvejes for strax at sendes med Mælkevognene hjem til Producenterne. Aktieselskabet Burmeister & Wain’s Maskin- og Skibsbyggeri, der, som allerede omtalt, 1881 havde kjøbt Nielsen & Petersens Patent (Maglekilde), for- bedrede Centrifugen, og det lykkedes gjentagne Gange, særlig ved at forøge Hastigheden, at opnaa en større og større Skummeevne, saaledes at Centrifugen kom til at kunne behandle en betydelig forøget Mælke- mængde i Timen og dog præstere samme gode Ren- skumning som tidligere. — Saaledes kan det nævnes, at 1885 afløstes Støbejærnskeglen, ved hvilken Centri- fugen var ophængt paa Axlen, af en Staalkegle, af samme Materiale som selve Cylinderen, hvorved Væg- ten paa Bundsporet formindskedes, samtidig med at Konstruktionens Styrke blev forøget. — Dernæst blev Axlen udboret forneden og forsynet med løs Sportap. — Bundsporet, der hænger ved en Krave i en støbt Oliebeholder (se Fig. 256) blev omdannet til et Sten- gangs-Rullespor (Fig. 255). — Centrifugeaxlen, som er forsynet med løs flad Tap, gaar paa to paa en fælles vandret Axel siddende Ruller M. Denne Axel er fast- sat i en fritliggende støbt Ring N. Rullerne hvile med deres Underkant paa en flad Staaltærne, der er indsat i en støbt Møtrik, som skrues ind i Bunden af den Metalkapsel, som omgiver de nys beskrevne Dele og tjener som Oliebeholder. Ved Axlens Vægt komme at hvile paa deres fælles Axel, og man er derfor sikker paa, at begge Ruller ville bære lige meget. — Naar Centrifugeaxlen gaar rundt, sætter den begge Ruller i horizontal Bevægelse modsat hinanden, og, da de med Underkanten hvile paa den ovenfor omtalte Staal-Bundtærne, sættes Ringen N med sine Ruller tillige i en rundtgaaende Bevægelse. Da det Hele gaar i Olie, er Friktionen og Sliddet meget ringe; og da der er sørget for en livlig Olie-