Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
Centrifugemælk bør være magrere end Kjærnemælk. 411 tydelig lavere end Centrifugekurven. Der viser sig intet Tegn til, at den tunge Mælk eller andre Forhold have gjort det særlig vanskeligt til visse Tider af Aaret at skaffe et godt Smørudbytte ved Kjærning af Mælken. — Det store Smørudbytte ved Centri- fugesystemet fremfor de andre Systemer skyldes god Renskumning, idet Centrifugemælken i Gjennemsnit kun indeholdt 0,i4 pCt. Fedt. __ Alle tre Kurver gaar op og ned med hinanden, naar undtages Fig. 257. Pd. Smør af 100 Pd. Mælk. den punkterede Kurve for Efteraaret, der har en Bøjning nedad, medens de to andre have en Bøjning opad; det maa altsaa for- modes, at Udskillelsen af Fløde af den tunge Mælk i Bøtterne, — skjønt Mælkeforbruget til 1 Pd. Smør kun var 27—29 Pd., — ikke havde været tilfredsstillende. De Laval’s Separatorer. Ved Siden af Burmeister & Wain’s Centrifuger fandt de Laval s „Separatorer^ hurtig Udbredelse i de danske Mælkerier. Som nævnt S. 398 havde den svenske Fysiker Dr. Gustaf de Laval sin Mælkeseparator færdig allerede 1879, hvilket Aar den blev prøvet paa Landbrugsinstitutet „Alnarp“ og fandt Indgang i saavel