Mælkeribruget i Danmark

Alfaseparatorer. 419 4) at Rystning eller anden Uregelmæssighed kan være Grund til mangelfuld Renskumning, 5) at Mælkens Varmegrad maa være ikke lavere end 30—35° C. I Aarene efter 1893 blev der hurtig opstillet en stor Mængde Alfaseparatorer paa de danske Andelsmælkerier, hvis stærkt stigende Mælkemængde gjorde det ønskeligt at faa bedre Centrifuger, ved hvilke der uden Anvendelse af større Kraft kunde skummes mere Mælk i Timen til en større Ren- skumningsgrad, end man tidligere som Regel havde opnaaet i Praxis. — Opstillingen blev hyppigst ordnet som vist i Skitsen Fig. 267, hvor den nselvløftende“ Forvarmer gjør det muligt at faa Mælken fra det lavtstaaende Sødmælkskar op i den høje Separator uden Anvendelse af Pumpe. Indførelsen af Alfasystemet, Mælkens Deling i tynde koniske Lag ved Plader eller Tallerkner, var et betydeligt Fremskridt, og senere har Fabrikken Gang efter Gang søgt at indføre yderligere Forbedringer, dels ved at skaffe Plads til flere Tallerkner for at gjøre Mælkelagene tyndere og dels paa anden Maade. For at sikkre Separatoren en rolig Gang, hvad der var bleven vanskeligere ved den forøgede Vægt og større Højde af Kuglen, maatte Halslageret forbedres, og efterhaanden kom man til den i Fig. 268 viste Konstruktion. Det er et Fjederhalsleje, hvor det indre tredelte Metalhalsleje holdes samlet ved en ydre Ring, hvori der er anbragt 6 horizontale Staalfjedre, som tillade den nødvendige Bevægelighed. For at forøge Skummeevnen blev et i 1899 fremkommen amerikansk Patent taget i Anvendelse, ved hvilket Sødmælkens Fig. 268. Fjederhalsleje til en Alfa-Laval-Separator. a det tredelte Metalhalslager, b en Støbejærns- ring, c en liggende Staalfjeder, d en cylindrisk Puffe, der paavirkes af Staalfjedren c, e en skrueskaaret Staalprop, som holder Fjedren c paa Plads, f en ringformet Staalskive, g fire Skruer, som sammenholde Ringene b og f. 27*