Mælkeribruget i Danmark

424 Alfa-Turbineseparatorer. opad giver 1—2 pCt. mere Fløde, og en kvart Omdrejning nedad giver 1—2 pCt. mindre Fløde, samt at for hver 250 kg mindre Tilstrømning af Sødmælk, skal Skruen drejes halvanden Omdrej- ning opad for at holde samme Flødeprocent. Turbineseparatorer bleve første Gang udstillede ved Landmandsmødet i Stockholm 1886. Dr. de Laval havde konstrueret en S-formet Reaktionsturbine, der anbragtes direkte paa Separatoraxlen paa Snorskivens Plads. I de følgende Aar bleve flere af Fig. 275. Mundstykket, hvorigjennem Dampen føres mod Turbine- hjulets Omkreds. disse opstillede paa danske Herregaarde, hvor man vel havde Dampkjedel, men ikke Dampmaskine. Nogle Aar senere, efter at Alfasyste- met var indført, blev Turbinesystemet forandret. Turbineseparatoren fik det i Fig. 273 viste Udseende, hvis Kon- struktion belyses ved Gjennemsnits- tegningen Fig. 274. — Dampen til- føres fra en Dampkjedel gjennem et med Trykmaaler forsynet Rør, der fører den til et hori- zontal t, skraat afskaaret Mundstykke Fig. 275, hvorigjen- nem Dampen strømmer ud mod Omkredsen af et Skovl- turbinehjul, Fig. 276, der er anbragt umiddelbart paa Separatoraxlens nederste Del, medens Dampen føres bort Fig. 276. Et Turbinehjul med den nederste Del af Separatorens Axel (Over- duppen). gjennem et videre og lidt lavere liggende Rør (se Fig. 273 og 274). Turbinesystemet er ret formaaalstjenligt at anvende ved en hurtigløbende Centrifuge, men det er uøkonomisk at anvende ved Kjærning og end mere ved Smøræltning. Hvor der er flere langsomt gaaende Maskiner, Kjærner, Ælte- maskine, Pasteuriseringsapparater m. m., saaledes som almindeligt i Nutidens den at bibeholde sin Hastighed, som naturligvis er større ved Periferien end nærmest Centrum. Hvis dette ikke paa en eller anden Maade forhin- dredes, skulde saaledes Mælkens Hastighed i Nærheden af Centrum over- træffe Kuglens, hvorved Mælkens Centrifugalkraft vilde blive for stor og hindre Mælkens Tilstrømning mod Centrum. Dette undgaas ved nogle mel- lem Hoved og Overtallerken anbragte Lister, som dog ikke gaa lige til Mælkeudløbet, men stoppe i en vis Afstand derfra og saaledes lade et ring- formet Rum tilbage, hvor Mælkens Slyngning uhindret kan finde Sted. I dette ringformige Rum er Flødeskruen anbragt, og ved dennes Nedskruning til forskjellige Dybder kan Mælkens Slyngning ogsaa i dette Rum til en vis Grad reguleres. Naar Skruen er skruet helt op, findes der ingen Modstand mod Mælkens Slyngning, og denne kan frit finde Sted, saaledes at Centri- fugalkraftens Modvirkning bliver saa stor, at den gjennem Mælkeaabningerne udstrømmende Mængde Skummetmælk formindskes, og Flødeprocenten for- øges. Skruer man derimod Skruen ned, formindskes Slyngningen, hvorved det modsatte Forhold indtræder, d. v. s. Flødeprocenten formindskes.