Mælkeribruget i Danmark

440 Omplantede Syrekulturer. Fig. 297. Fortinnet Messingro rer. terne 1890, efter at Professor Storch havde offentliggjort sine betydningsfulde Undersøgelser over Flødens Syrning, og den viste sig hurtig at være meget formaalstjenlig. — Skum- metmælk, haandskummet eller centrifugeret, af udsøgt nymalket Mælk stilles i et Vandkar med gjennem- hullet Laag, helst konstrueret som Fig. 296, hvori Mælkespandene passe, opvarmes under Omrøring til 85—90° C., og holdes ved denne Varmegrad Vs—1 Time. Derefter nedsvales den hurtigst muligt til 20—25° C. og afkøles, hvilket kan ske paa. det ved Flødepasteuriseringen benyttede Køleapparat, hvor- efter der indblandes 4—10 pCt. Syre. Al Omrøring maa foretages med en solid, godt fortinnet Rører (Fig. 297), og Mælken maa derefter henstilles saa- ledes, at den ikke forurenes og kun langsomt taber sin Varme. Saasnart Syren er jævn, skummes det øverste Lag af, hvorefter den grundig omrøres og afkøles i koldt Vand. — Ved denne Pasteurisering og videre Behandling af Syremælken er det af Vig- tighed, at Spandene ikke ere rustne, og derfor bør foretrækkes enten Aluminiumsspande som Fig. 298 eller fortinnede Kobberspande som Fig. 299. holde Syremælken passende varm under Syrningen var det tidligere almindeligt, at Syrespanden, en cylindrisk Mælke- spand, blev stillet i et Kar med lunkent Vand. Bedre er det at anvende en efter Mælkeriets Størrelse af- passet særlig Spand af fortinnet Kobber(Fig.300), der foroven bærer en flad Krave, hvorpaa den kan hænge ned i en udvendig og indvendig tør, kalket Træbeholder, saaledes at der bliver et Lag Luft mellem Spanden og Hyl- steret. Til Dækning an- For at Fig. 299. Syrespand af fortinnet Kobber. Fig. 298. Syrespand af Aluminium.