Mælkeribruget i Danmark

Valg af Malkeracer. 41 Ernæring hele Aaret rundt, end hvad der før var Tilfældet. — I mange af de mindre Landbrug er i Løbet af faa Aar det gjen- nemsnitlige Mælkeudbytte af hver Ko blevet mere end fordoblet, og Interessen for Kvægets Forbedring ved Udvalg og god Op- drætning er bleven vakt, samtidig med at man har faaet Tillid til Sammenslutningernes Betydning paa mange forskjellige Omraader, hvor den enkelte Mand ikke ene kan løse den Opgave, der lig- ger for. Kvægavlsforeninger og Kontrolforeninger indeholde i sig, lige- som de tilsvarende Foreninger for Hesteavl og et forbedret Svine- hold, Faarehold og Hønsehold, store Muligheder for Fremskridt, som der nu kan være Haab om at faa udnyttet til betydelig økonomisk Fordel baade i Retning af forøget Indtægt og med færre Tab og Skuffelser, — og ligesom Sultfodringen er ophørt i Staldene, saaledes kan nu Rovdriften forlades i Marken. Den forøgede Gjødningsproduktion, med omhyggelig Anvendelse af Ajlen, er en sikker Vej til at bringe Jorden i bedre Kultur, og jo bedre Fremgangen i Besætningens Ydeævne udvikler sig, desto mere fordelagtigt vil det blive for Landmanden at anvende Flid og Bekostning paa at holde Jorden ren og fremelske store Afgrøder af Rodfrugter, Græs, Kløver, Lucerne og andre Foderplanter. Valg af Malkeracer. Efterhaanden som Kvægavlen fik for- øget Betydning, fik man naturlig større Interesse for at fremelske trivelige og produktive Besætninger. — I Jylland, hvor Studeopdræt, Fedning og Handel forholdsvis længe har været en betydelig Ind- tægtskilde, havde man i den hjemlige Race et passende Slags Kvæg til at udnytte Græsgangene og Vinterfodringen og til at til- bagelægge til Fods de lange Afstande til Markederne i Slesvig. Paa Øerne derimod, hvor man forholdsvis tidlig lagde Vægt paa Mælkeproduktion, fandt man snart det hjemlige Kvæg for lille og lidet produktivt, hvorfor man allerede i Aarhundredets Begyndelse indførte slesvigsk Kvæg. Men man blev ikke staaende derved. Af talrige Meddelelser fremgaar det, at megen Raadvildhed og Famlen gjorde sig gjældende. Samtidig med, at man i det nittende Aar- hundredes første Halvdel søgte at udvikle Osteproduktionen, ind- førte man Schweizerkvæg og ligeledes Ayrshirekvæg. Man bragte endog, efter at Tesdorpf havde begyndt sin Virksomhed paa Falster,