Mælkeribruget i Danmark

446 Flødens Pasteurisering. Da det paa de fleste Mælkerier bruges efter Centrifugeringen at pasteurisere Skummetmælken, og Fløden nu ogsaa skulde pasteuriseres strax efter Skum- ningen, forsøgte Overassistent Lunde istedetfor disse to Pasteuriseringer at pasteurisere Sødmælken, umiddelbart før den førtes til Centrifugen, og dernæst strax efter Centrifugeringen afkøle Skummetmælk og Fløde hver for sig. — Denne Fremgangsmaade viste sig meget formaalstjenlig, forsaavidt som Centri- fugeringen ved den høje Varmegrad (75° C.) førte til en fortrinlig Renskumning, og Smørrets Beskaffenhed fuldt ud kunde maale sig med det efter Flødens Pasteurisering paa samme Mælkeri vundne Smør; men Smørmængden var atter noget formindsket, og det viste sig, at de ovenfor nævnte Grunde „Forøgelse af Kjærnemælkens Fedtindhold« og „Formindskelse af Smørrets Vandindhold« begge bidroge dertil. — Som Gjennemsnit af en Del Analyser fra de forskjellige Mælkerier, hvor Forsøgene anstilledes, fandtes Kjærnemælken fra „ikke opvarmet Fløde“, pasteuriseret Fløde og pasteuriseret Sødmælk at indeholde henholdsvis 0,37 — 0,45 og 0,63 pCt. Fedt, og Smørret indeholdt 14,35—13,77 og 12,85 pCt. Vand. — Hertil kommer, at Skummetmælken ved Sødmælkens Pasteurisering som Regel ikke vil kunne blive tilstrækkelig holdbar, idet den i Praxis ikke vil kunne være saa varm ved Udvejningen, at den ved sin Varme kan pasteurisere Mælkeresterne i Spandene. Frygten for Smørtab og mange Steder Mangel paa tilstrækkeligt Vand og Is foranledigede, at Folk i Begyndelsen tøvede med at indføre Flødens Pasteuri- sering, og hertil kom, at hist og her, hvor Fremgangsmaaden forsøgtes af det uøvede Personale, blev Resultatet undertiden, at Smørret fik en styg, sveden Afsmag. — Efterhaanden viste det sig imidlertid, at indtrædende Smørfejl meget ofte hurtig bleve afhjulpne, naar Flødepasteuriseringen indførtes paa rette Maade, og saavel Smørtabet som den kogte Smag lærte man at undgaa, forsaavidt Mælken var ren og frisk, og Fløden afkøledes hurtigt og stærkt strax efter Opvarmnin- gen*). Derfor var der særlig i Vinteren 1893—94 mange Mælkerier, der indførte den nye Arbejdsmaade, om hvilken der udbredtes Kjendskab ved talrige trindt i Landet af Konsulenterne afholdte Foredrag og Pasteuriseringskursus; men mange Bestyrere ophørte atter hen paa Foraaret med at anvende Methoden, fordi „det behøvedes ikke om Sommeren.« Da viste det sig imidlertid meget tydelig ved den store Smørudstilling ved Landmandsmødet i Randers, at Smørret af pasteuriseret Fløde gjennemgaaende var det bedste, og da stadig følgende Ud- stillinger bekræftede dette, gik i Løbet af 1894—95 de fleste Mælkerier over til at pasteurisere Fløden, og i Almindelighed indrettede man sig paa at gjennem- føre denne Arbejdsmaade hele Aar et rundt. *) Paa Mælkerier med sparsom Vandforsyning har Overassistent Lunde indført vedblivende at benytte det samme Svalevand derved, at det opsamles ved Udløbet af Apparatet for at løbe tilbage i en Vandbeholder, hvor det af- køles ved at passere gjennem et Rum med Is for atter at pumpes igjennem Svaleapparatet. Saaledes kan man nøjes med lidt Vand, men maa bruge meget Is, — særlig hvis ogsaa Skummetmælken maa afkøles paa samme Maade.