Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Flødens Syrning.
447
Syrningens Forløb er afhængig af den tilsatte (og tilstede-
værende) Syremængde og Varmegraden, — herefter kommer Tiden
til at rette sig. Men i Praxis er det almindeligvis saa, at Tiden
saa omtrent er forud givet, og Procentmængden af Syren og
Varmegraden varieres i Forhold dertil. Om Tiden skal være kort
eller lang, med andre Ord, om der skal tilstræbes „kort Syrning«
eller „lang Syrning«, derom ere Meningerne delte, og det er et
ofte omdisputeret Spørgsmaal mellem Mælkerifolk. Der har været
Tilbøjelighed til at give den korte Syrning Fortrinet, og endnu
kan man se Syrning fuldbyrdet fra Middag til Aften, — hvorvidt
dette i Almindelighed er rigtigt, tør være tvivlsomt; men dermed
være ingenlunde sagt, at det ikke under visse Forhold kan være
en fornuftig Fremgangsmaade.
Hvormange Procent Syre, der skal tilsættes Fløden, vil, naar Syrnings-
tiden er bestemt, erfaringsmæssig afhænge af Varmegraden, man vil holde i
Flødetønden; og i Praxis kan man se denne være meget forskjellig — under-
tiden afpasset efter Forhold, der ingenlunde ubetinget kunne siges at være
heldige. — For at faa Smørret nogenlunde fast og dog kunne kjærne ved en
temmelig høj Varmegrad have adskillige Mælkerier uden Is brugt daglig at syrne
f. Ex. de to Tredjedele eller tre Fjerdedele med den ene Trediedel eller Fjerdedel
af Fløden fra foregaaende Dag, der som ny Syre har været opvarmet saaledes,
at den ved Henstand i 24 Timer var bleven jævn og ved sin store Mængde
har kunnet iværksætte Flødens Syrning ved en lav Varme som f. Ex. 12—14° C.,
hvilken Methode mange Steder har vist sig praktisk anvendelig, men som, i
Følge hvad der foran er sagt om ny Syre og Selvsyrning af Fløde, indeholder
Farer og formentlig kun bør benyttes, hvor anden Arbejdsmaade vanskelig kan
gjennemføres formedelst Mangel paa koldt Vand og Is.
Er Flødetøndens Indhold frisk og velsmagende, som Tilfældet
bør være, og er Syren ligeledes efter Ønske, kommer det i Praxis
særlig an paa, om man til den nødvendige Henstand af Fløden har
Kar og Tønder, som let og sikkert kunne gjøres rene, og at man
har til sin Raadighed Lokaler med altid ren, frisk og helst saavidt
muligt tør Luft. — I fugtig, kvalm og lummer Luft trives Mikro-
organismer, saasnart Varmen bliver dem passende, og Smørrets
Kvalitet vil derfor ikke kunne holdes oppe i Tilfælde af, at skadelige
Mikroorganismer ere tilstede i overvejende Mængde. — Endvidere
maa det absolut fastholdes, at saafremt det skal lykkes at fremstille
fint, holdbart Smør, saaledes som det nu betales højest her, er
det nødvendigt at faa en kraftig Syrning, der ikke standses for
tidlig, men først naar Fløden er bleven jævn og kjærnefærdig,