Mælkeribruget i Danmark

448 Valg af Flødetønder. og naar den forønskede Aroma er bleven fremtrædende, paa hvilket Tidspunkt der enten maa kjærnes eller foretages en Nedsvaling, saafremt Varmegraden ikke allerede er tilstrækkelig Fig. 310. To Fladetønder af Egetræ. lav. For saa vidt muligt at tage Hensyn hertil kan man efter de stedlige Forhold indrette sig paa forskjellig Vis. Hvad først Valget af Fløde- tønder angaar, maa der i Praxis fortrinsvis være Tale om Træ, fortinnet Staalblik, fortinnet Kobber eller Aluminium. Tid- ligere var det gjennemgaaende almindeligt, at Fløden syrnedes i store Egetræs Tønder, der stilledes paa Træskamler og dækkedes med Trælaag (Fig. 310). Ere Staverne tykke og Træet haardt og fast, saa ere saadanne Tønder meget formaalstjenlige, idet de kunne rengjøres og udluftes med nogenlunde Sikkerhed (se som daarlig Varmeleder forhindrer Tempera- turen fra at dale for meget. Men Manglen ved Trætønder er, at naar Træet er blødt, eller naar de blive gamle og tidligere have været daarlig behandlede, er Rengjøring vanskelig eller umulig, og det desto mere, jo hyppigere de have været udkogte. Det blev derfor betragtet som et Fremskridt, at Blikflødetønder indførtes. Hvad Renligheden angaar, maa Blik vel som Regel foretrækkes for Træ, men Bliktønderne ere ofte tilbøje- lige til at ruste og have den Mangel ikke at holde paa Varmen, hvorfor man finder forskjellige Forholdsregler bragte i Anven- delse for at beskytte Fløden mod for hurtig Afkøling. — I mindre Mælkerier tager man Side 147), og Træet Fig. 311. En dobbelt Flødetønde, udvendig Træ, indvendig for- tinnet Kobber. Fløden kan ud- tappes gjennem den forneden værende Hane. hele Flødetønden og sætter den i en Høtønde. I større Mælkerier er det heldigst at