Mælkeribruget i Danmark

Flødens Syrning. have et særligt Syrningskammer, hvor man kan holde frisk Luft og lun Temperatur i Forhold til Aarstiden. I Mangel af et saa- dant Lokale er det allerede for mange Aar siden blevet indført af Grosserer Busck at anvende fortinnede Kobbertønder og omgive hver Bliktønde med en tyk Trækappe (se Fig. 311), og ere slige dobbelte Tønder nye og solidt forarbejdede og af en saadan Form og Størrelse, at de kunne skilles ad og gjøres rene, ere de for- trinlige; men mange af dem, der have været i Handelen, maa der advares imod, fordi de ere vanskelige at rengjøre, og fordi det altid maa befrygtes, at Fløde trænger ind mellem Træet og Blikket, hvor den gaar i Omdannelse og foraarsager Stank m. m., saa Tønden bliver kassabel. Nogle Steder her i Landet har man brugt ligesom i Slesvig og Holsten at stille Blikflødetønderne i Vandbassiner, hvorved man opnaar ved Indledning af Damp i Vandet paa en let Maade at opvarme Fløden til Syrningstemperaturen og ved Bortledning af det varme Vand og Indledning af koldt Vand senere at kunne regulere Varmegraden. — Hvor tiltalende og arbejdsbesparende denne Fremgangsmaade i første Øjeblik kan synes at være, kan den dog i Alminde- lighed ikke anbefa- les; thi Resultatet kan kun ventes at blive godt, hvor man har en saa rigelig Vandmængde, at Bas- sinet kan fyldes med frisk og godt Vand og tømmes gjentagne Gange daglig, hvortil kommer, at Luften i Lokalet mættes med Fugtighed ved Dam- pen fra det lunkne Vand, saaledes at Skimmel ret kan tri- ves og Lokalet bliver ildelugtende, hvis det i mindste Maade Fig. 312. Flødesyrningsbassin med hydraulisk Hæveapparat. Det hydrauliske Hæveapparat bestaar af en støbt udvendig Cylinder (se Fig. 313), der nedgraves i Jorden, samt en afdrejet indvendig Cylinder, hvorpaa Bassinet anbringes, og som passer nøjagtig i den udvendige. Pumpes der Vand i den udvendige Cylinder, hæves Søjlen med samt Bassin og Indhold. Vil man sænke Karret, aabnes Aftapningshanen paa Pumperøret, og Vandet trykkes da ud ved Karrets Vægt. 29 skorter paa Renlig- hed. Meget ofte har Resultatet været, at Smørret har faaet Betegnelsen „urent og bittert. “ Bøggild: Mælkeribruget.