Mælkeribruget i Danmark

454 Kj æ r n i n g. Medens der i andre Lande er blevet benyttet og endnu næsten udelukkende benyttes Kjærner af mange andre forskjellige Former og Konstruktioner, saasom vuggende, firkantede Kjærner, — roterende, flade Slibestenskjærner (Schweiz og Italien) og roterende Tønde- kjærner snart med, snart uden indvendig Axel (Frankrig og Eng- land), har man her i Danmark ligesom i Holland og Nordtyskland lige indtil de senere Aar mest almindelig benyttet faststaaende Kjærner af Form som afskaarne Kegler, nemlig i de mindste Mælkerier Stampekjærner og i alle de øvrige almindelige danske Kjærner") af forskjellig Størrelse afpassede efter den tilstede- værende Mælkemængde. Arbejdet ved Kjærningen gaar i alle Tilfælde ud paa at bringe Fedtkuglerne til at klumpe sig sammen til Smørkorn*) **) af en *) Den her i Landet almindelige Kjærne er tidligere bleven kaldet „den hol- stenske Kjærne.“ Professor Martiny i Berlin paaviser imidlertid 1895 i sit store Værk „Kirne und Girbe“, der med sine 372 Afbildninger alene om- handler de forskjellige Redskaber til Smørkjærning, at den bør kaldes „den danske Kjærne"", som den ogsaa benævnes i Belgien og Frankrig. — M. godtgjør, at Kjærnen har udviklet sig til sin nuværende Skikkelse her i Danmark, og at det er herfra, at den er bleven udbredt til andre Lande, hvor man har søgt at efterligne det danske Mælkeribrug (se Ugeskrift for Landmænd 1895, S. 475). **) Vedholdende stærk Rystning af Mælk eller Fløde i en Flaske foranlediger Dannelsen af Smør, der foregaar Fig. 320. Silkeborg Prøvekjærne. langsomt eller hurtig, særlig eftersom Varmegraden er lavere eller højere (15— 25° C.). — „Kjærning i Flaske" (med vid Hals) benyttes undertiden ved Forsøg og ved Undersøgelse af enkelte Køers Mælk og endvidere enkelte Steder i Praxis til Kjærning af ganske stnaa Portioner Mælk eller Fløde (Gedemælk hos Indsiddere). — Af og til har man til Undersøgelse af Mælken, dels for at vælge Syremælk og dels for at bedømme tvivlsom Mælks Brugbarhed til Fremstilling af fint Smør, benyttet smaa Rystekjærner, som den i Fig. 320 afbildede Kjærne, der drives ved en Snorskive og en excentrisk Tap.