Den danske Kjærne.
457
koldt eller varmt Vand kan
tilhældes. —
Hvor Mælkemængden
voxede, saaledes som Tilfæl-
det var paa de fleste Bønder-
gaarde i Aarene efter 1865,
og særlig hvor man gik over
til „Mælkekjærning“, blev Ar-
bejdet med Stampekjærnen
snart meget besværligt. Man
søgte da først at anvende den
i Fig. 324 viste Konstruktion,
hvor den løftende Bevægelse
er ændret til en vippende;
men efterhaanden gik man,
formedelst det anstrængende
Arbejde, helt bort fra Stampe-
kjærnen og forsøgte flere
Fig. 326.
Haandkjærne med to Haandsving.
Størrelser til
til Hestekraft
Fig. 327.
Tegning af Snittet a—b
i Fig. 326.
forskjellige mere eller mindre uhensigtsmæssige Former med vug-
gende eller roterende Bevægelse, indtil man
hurtig fik anskaffet de almindelige Kjærner
med Haandsving eller Kjærner til Heste-
kraft (se Fig. 325, 326 og 328).
Den danske Kjærne ses i forskjellige
Haandkraft Fig. 325 og 326,
Fig. 328 og til Dampkraft Fig.
329. — Selve Kjærnen
har udvendig samme
Form som Stampekjær- ,
nen, kun er den meget
større; men indvendig
har den tre (undertiden
fire) fremstaaende Slag-
ler, der tjene til at møde
Fløden, hindre denne i
at faa en roterende Be-
mere eller mindre
Fig. 328.
Kjærne til Hestekraft
Remtræk foroven og Tand-
hjulsudvexling forneden.
vægelse og foranledige, at den derimod piskes stærkt. Bevæ-
gelsen i Fløden tilvejebringes ved Kjærneriset (Fig. 329 c), i