Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
458 Den danske Kjærne. Almindelighed en simpel Træramme paa en lodret, roterende Axel, der forneden bæres af et i Midten af Kjærnens Bund anbragt Spor Fig. 329. Kjærnestativ med to Kjærner, hvoraf der tages Smør op af den ene, medens den anden endnu ikke er standset. Svinges de imod det aabne Vindue, kunne de tørres og udluftes, medens de hænge i Stativet. — a Glasrude, hvorigjennem Smørdannelsen kan iagttages; b Remflytterens Haandtag; c Kjærneris. af Staal eller Pok- kenholt og foroven ved en Muffe fast- gjøres som Fort- sættelse af den med Remskive eller Svinghjul forsy- nede paa Kjærne- stativet befæstede Axel. Kjærneriset er imidlertid ikke al- tid af den i Fig. 329 c viste Form; tidligere bar Axlen undertiden istedet- for den firkantede Ramme 1—4Tvær- sprosser, hvorved Kjærningen kræ- ver mindre Kraft, men maa fortsættes længere Tid (se Fig. 330), idet Flø- den piskes mindre voldsomt (ved sam- me Omdrejnings- hastighed af Riset). — I Fig. 327, der viser et vandret Snit (a—b i Fig. 326), ses, at den runde Axel bærer to paa hinanden vinkelrette Rammer bb og cc, af hvilke den sidste er mindre end den første. Slaglerne ere ofte 1—2 cm tykke og 3—5 cm brede, paaskruede, kant- stillede Lister; men bedre er det (særlig for Rengjøringen), at Slaglerne ere