Mælkeribruget i Danmark

Den danske Kjærne. 459 Fig. 330. Et simpelt og godt Kjærneris. Tallene angive Kjærnens indvendige Maal, Riset er stærkt, let at holde rent, og Kjærnelaag samt Tætningsstrimler kan undværes. (Se Mælkeri- tidende 1911 S. 365). lavede i ét med tre af Staverne. — Idet Kjærnerisets Omdrejning er i Retning med Viserne paa et Uhr, bør Slaglerne være skraatstillede med den øverste Ende 3—6 cm længere frem mod Riset end den nederste. — I Fig. 327 er vist, hvorledes der i Kjærnen findes tre brede Staver a, der ere tilskaarne, saaledes at den mindre og stejle Bue møder Fløden, medens den større flade Bues Til- stedeværelse paa Slaglens Bagside formenes at lette Kjærningen, saa at Kraft- forbruget bliver mindre. — Denne Konstruktion, der paa Prof. Segelckes For- anledning blev angivet af Prof. Colding er bleven meget benyttet. — Endvidere maa det bemærkes, at Slaglen ikke skal gaa helt op til Laaget (for at formindske Stænkningen), og at den skal standse ca. 5 cm fra Bunden, hvorved Rengjøringen lettes. — Undertiden ses Kjærner med Slaglerne lige op og ned; men disse foraarsage oftest, at Fløden med saadan Kraft slaas mod Laaget, at dette let kan slaas af, eller at Kjærnen stænker stærkt, hvilket i væsentlig Grad undgaas ved den skraa Stilling af Slaglerne, hvorved Flø- den slaas tilbage og tildels nedad, men ikke i synderlig Grad opad mod Laaget. — Afstanden mellem Slaglerne og Kjærne- riset bør aldrig være mindre, men paa den anden Side heller ikke meget større, end at man netop kan faa Plads til en Fingerspids. Laaget bestaar i Reglen, saaledes som det tydelig ses i Fig. 326, af to Halvdele, der med en False gribe over hinanden; Laaget med den øverste False bærer midt for Buen en stærk Jærnring, ved Hjælp af hvilken Kjærnen kan aab- nes; og i det andet halve Laag findes et med Hvirvel forsynet Hul til Anbrin- gelse af et Thermometer, som hænger ved I de gamle Herregaardsmælkerier var paa Gulvet, og alle Udvexlinger skete ved Tandhjul, der oftest gjorde et af- skyeligt Spektakel. — Tandhjulene bleve imidlertid,efterhaanden ombyttede med Remskiver; og de staaende Kjærner, af hvilke det var vanskeligt at tage Smørret op og endnu mere møjsommeligt at øse Kjærnemælken op, ere alle erstattede af hængende Kjærner (se Fig. 328 og 329). Disse hvile paa et Par svære Tappe, hvorved det bliver muligt, naar Kjærningen er tilendebragt (blot ved at skifte nogle Kroge, som vist i Fig. 329) at give Kjærnen en skraa Stilling, saaledes at det bliver bekvemt at tage Smørret op og let at hælde Kjærnemælken ud i en flad Balje. — Under Kjærningen holdes selve Kjærnen i den rette Stilling, enten som antydet i Fig. 328, ved et kantstillet Bræt eller et Par kiledannede Træ- Friktion i et Hul i en flad Korkprop, det almindeligt, at alle Kjærner stode