Mælkeribruget i Danmark

460 Kjærnens Størrelse. klodser under Kjærnen, eller bedst og almindeligst ved skraatstillede Kroge fra Stativet til Overkanten af Kjærnen, som vist i Fig. 329. — Kjærnestativet, hvori Kjærnetønderne hænge, byggedes tid- ligere af Træ og stilledes endog paa et Træunderlag i Gulvet. Dette var naturligvis stadig udsat for at raadne, hvorfor man gik over til at stille Træstativet paa tilhuggede Granitsten, der hæve sig nogle Tommer over Gulvfladen; men selv med denne Forbed- ring kunne Træstativerne ikke modstaa Fugtigheden, og derfor foretrækker man nu hyppigst Jærnstativer. Disse bygges simplest og bedst, som vist i Fig. 329, af svære Jærnrør, som fastgjøres baade i Gulv og Loft. Kjærnens Størrelse bør være afpasset efter den tilstede- værende Mængde af Mælk og Fløde, idet man i alle danske Mælkerier nu anser det for rigtigst at kjærne hver Dag, hele Aaret rundt. — Paa Steder, hvor Mælken varierer betydelig til de forskjellige Aarstider, og hvor f. Ex. Kalvetillægget kræver megen Skummetmælk, har man ofte haft to Kjærner af forskjellig Størrelse til at benytte i samme Stativ, løvrigt har det været brugt mange Steder om Efter- aaret og Vinteren, naar Flødemængden er lille, at bøde herpaa ved at tilsætte Flødetønden en Del Sødmælk fra velfodrede Nykælvere, hvilket tilmed letter Kjærningen og anses for heldigst for Smør- rets Kvalitet i Tilfælde af, at Flertallet af Køerne ere gammelmalkende. Heldigst er det, at Kjærnen er halvfuld af Fløde; og den maa være mindst Vs og aldrig over 2A fyldt. Er der for lidt i Kjærnen, kan Kjær- ningen vare meget længe eller helt mislykkes*) og er Kjærnen for fuld, faar Fløden for lidt Plads til at blive bearbejdet og er tilbøjelig til enten at slaa Laaget af eller sprøjte op gjennem Hullerne deri. Forinden Fløden slaas i Kjærnen, bør denne skylles indvendig og ligeledes Riset og Laaget med varmt Vand, hvilket i den varme Aarstid bør efterfølges af ”) Enkelte Steder har man med Held brugt, hvor Kjærningen ikke vilde lykkes, fordi der var for lidt Fløde i den, og Mælk ikke var til Raadighed, at til- sætte en saadan Mængde Vand ved Kjærningens Begyndelse, at den nød- vendige Fyldningsgrad blev naaet. Fig. 331. Kvintglas til Afmaa- ling af Farve.