Mælkeribruget i Danmark

Forfatter: Bernhard Bøggild

År: 1916

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.

Sider: 640

UDK: 637.1

DOI: 10.48563/dtu-0000183

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 647 Forrige Næste
460 Kjærnens Størrelse. klodser under Kjærnen, eller bedst og almindeligst ved skraatstillede Kroge fra Stativet til Overkanten af Kjærnen, som vist i Fig. 329. — Kjærnestativet, hvori Kjærnetønderne hænge, byggedes tid- ligere af Træ og stilledes endog paa et Træunderlag i Gulvet. Dette var naturligvis stadig udsat for at raadne, hvorfor man gik over til at stille Træstativet paa tilhuggede Granitsten, der hæve sig nogle Tommer over Gulvfladen; men selv med denne Forbed- ring kunne Træstativerne ikke modstaa Fugtigheden, og derfor foretrækker man nu hyppigst Jærnstativer. Disse bygges simplest og bedst, som vist i Fig. 329, af svære Jærnrør, som fastgjøres baade i Gulv og Loft. Kjærnens Størrelse bør være afpasset efter den tilstede- værende Mængde af Mælk og Fløde, idet man i alle danske Mælkerier nu anser det for rigtigst at kjærne hver Dag, hele Aaret rundt. — Paa Steder, hvor Mælken varierer betydelig til de forskjellige Aarstider, og hvor f. Ex. Kalvetillægget kræver megen Skummetmælk, har man ofte haft to Kjærner af forskjellig Størrelse til at benytte i samme Stativ, løvrigt har det været brugt mange Steder om Efter- aaret og Vinteren, naar Flødemængden er lille, at bøde herpaa ved at tilsætte Flødetønden en Del Sødmælk fra velfodrede Nykælvere, hvilket tilmed letter Kjærningen og anses for heldigst for Smør- rets Kvalitet i Tilfælde af, at Flertallet af Køerne ere gammelmalkende. Heldigst er det, at Kjærnen er halvfuld af Fløde; og den maa være mindst Vs og aldrig over 2A fyldt. Er der for lidt i Kjærnen, kan Kjær- ningen vare meget længe eller helt mislykkes*) og er Kjærnen for fuld, faar Fløden for lidt Plads til at blive bearbejdet og er tilbøjelig til enten at slaa Laaget af eller sprøjte op gjennem Hullerne deri. Forinden Fløden slaas i Kjærnen, bør denne skylles indvendig og ligeledes Riset og Laaget med varmt Vand, hvilket i den varme Aarstid bør efterfølges af ”) Enkelte Steder har man med Held brugt, hvor Kjærningen ikke vilde lykkes, fordi der var for lidt Fløde i den, og Mælk ikke var til Raadighed, at til- sætte en saadan Mængde Vand ved Kjærningens Begyndelse, at den nød- vendige Fyldningsgrad blev naaet. Fig. 331. Kvintglas til Afmaa- ling af Farve.