Mælkeribruget i Danmark

Smørkornenes Størrelse. 463 Thermometret op og se paa de ved Kuglen hængende Draaber. Disse, der i Begyndelsen vise sig som tyk, sur Fløde med enkelte smaa Luftperler i, faa efterhaanden et noget andet Udseende, idet Fløden bliver skilt, hvorved Mejerskerne forstaa, at Smørret viser sig som smaa Fnug i Fløden, der lidt efter lidt samle sig til mindre og større tydelige Smørklumper, samtidig med at Kjcernemcelken bliver klar og som en forholdsvis tyndflydende Vædske tydelig skiller sig fra Smørret. — For let at kunne følge hele denne Udvikling i flere Kjærner, hvormed der arbejdes samtidig, har Overassistent Lunde ved sine talrige Forsøg brugt at anbringe mellem Kjærnens to øverste Baand en lille Rude*) af stærkt, klart Glas (se a, Fig. 329). Dannelsen og Væxten af de smaa Smørklumper maa Mejersken følge med stor Agtpaagivenhed, og derfor er det formaalstjenligt at benytte den i Fig. 333 afbildede Kjærnepind. — Naar Kjærningen nærmer sig sin Afslutning, ombytter Mejersken Thermometret med Kjærnepinden, som ved den lille Tværstang er forhindret fra at falde ned i Kjærnen. Hulingen vendes mod Kjærneriset, saaledes at en tydelig Prøve stadig kan udtages og vise, hvorledes Smørkornene voxe. Naar disse tilnærmelsesvis ere lige store (eller lidt før), ynde mange Mejersker at skylle ned, hvorved de forstaa, at de paa Laaget hælde nogle Kander koldt Vand eller kold Skum- metmælk, der lidt efter lidt, idet det løber ned, afskyller Laaget og den øverste Del af Kjærnen og bidrager til, at Kjærnemælken bliver klarere. — Samtidig dermed trækkes i Almindelighed Remmen noget over paa den løse Skive, saaledes at Omdrejningshastigheden bliver mindre, idet man tilsigter at kjærne Smørret sammen og vil være mindre ud- sat for at overkjcerne Smørret, end man er, naar Kjærnen har fuld Hastighed. — Omsider, naar alle Smørkornene saa- vidt muligt ere lige store og alle kuglerunde, standses Kjær- nen helt. Størrelsen af Smørkornene, man kan opnaa at faa, vil i væsentlig Grad rette sig efter Flødens Fedme. I Almindelighed vil man under normale Forhold kunne faa Smørkornene som Kaalfrø, hvilket er den mest passende Størrelse, som tyder paa, at Kjærningen i enhver Henseende har været vellykket. — Ved Mælkekjærning bliver Smørkornene meget mindre; men man bør dog altid søge at faa dem alle indbyrdes af samme Størrelse. Af meget fed Fløde kan man undertiden faa Smørkornene som smaa Ærter, men maa da være Fig. 333. En Kjærnepind. Overassistent Lundes Model. Den opadven- dende spidse Ende er hensigtsmæssig for at borttage tilfældige Urenheder, Fluer o. 1. *) I en bred Stave skæres der et Hul 6 cm bredt og 8 cm højt, og indvendig fra skæres der en False, hvori Glasset kittes fast. — Sættes Glasset i ud- vendig fra, kan Fløden slaa Kittet fra og sive ud.