Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kjærnemælkens Fedtindhold.
465
en Tørstofbestemmelse, eller man maa, hvis man ikke vil vild-
ledes, have nøjagtig Rede paa, hvormeget Vand der er bleven
tilblandet*). — Under Smørfremstillingen er det nemlig meget
almindeligt, at der tilsættes Vand i ret forskjellig Mængde. Hos-
staaende Tabel viser nogle Analyser, som belyse dette Forhold.
Disse 10 Analyser ere tagne ud af en længere Analyserække af
Kjærnemælksprøver fra danske Andelsmælkerier, idet Analyse-
resultaterne af de 5 Prøver med det største Vandindhold og af de
5 med det mindste Vandindhold ere sammenstillede og Gjennem-
snittene heraf udregnede. — Tilsættes der slet ikke Vand, vil
Kjærnemælken normalt indeholde 8,50—9,oo pCt. Tørstof; men ofte
indeholder den meget mindre, idet der kan være indblandet endog
20—35 pCt. Vand.
Denne Vandtilsætning kan skyldes forskjellige Forhold. Nogle
Steder tilsættes der Vand allerede lidt efter Kjærningens Begyn-
delse, fordi Fløden har været for varm, — andre Steder tilsættes
Vandet fortrinsvis lige før Kjærningens Slutning, for at Smørret
skal blive fastere og være lettere at tage op, — atter andre Steder
skylles der ned meget rigelig alene af gammel Vane og i mange
Tilfælde tilsættes der meget mere Vand, end man tænker sig, idet
der aabnes for en Vandhane over Kjærnen. Og ikke nok dermed,
— nogle Steder bruger man endog at blande hele den Vand-
mængde**), hvori Smørret tages op, i Kjærnemælken, og det er
oftest en Flødetønde 3A fuld for hver to Kjærninger, idet man
*) For at faa et Maal paa Renkjærningen er man derfor gaaet over til samtidig
med Fedtanalysen at foretage en Tørstof bestemmelse og saa udregne pCt. Fedt
i Tørstoffet, hvorhos man har nævnt Tallet 6 som en tilfredsstillende lav
Fedtprocent i Tørstoffet, saaledes at 6 og derunder kaldes godt, medens Tal
større end 6 ere i stigende Grad utilfredsstillende. — Som Vidnesbyrd om,
at Renkjærningen dog kan være meget bedre, end hvad Tallet 6 angiver,
kan her peges paa, at de S. 464 anførte 10 Analyser vise meget mindre Tal,
nemlig de 5 første gjennemsnitlig 3 pCt. Fedt og ,de 5 sidste 2,4 pCt. Fedt
i Tørstoffet.
*») Skyllevandet, der har været benyttet til Smørret, indeholder ganske vist ofte
saa meget Kjærnemælk, at det ikke bør spildes. Det bør pumpes op i et
Kar, der er opstillet til dette Brug paa en belejlig Plads, hvor det i Løbet
af ca. 20 Timer kan dele sig i et tykflydende, ret værdifuldt Bundfald, der
kan tappes nedenud og sælges til Svineføde, efter at den øverste, vandklare
Del er fjærnet ved Hjælp af en Hævert.
Bøggild: Mælkeribruget.
30