Mælkeribruget i Danmark

466 Kjærnemælkens Fedtindhold. simpelt hen lader Kjærnemælkspumpen sætte det op i Kjærne- mælkskarret, hvorfra Udvejningen foregaar. — Dette sidste kan ikke siges at ske for at hjælpe paa Smørrets Konsistens. Det er en Uskik, der finder Sted for at forøge Kjærnemælkens Mængde paa Kvalitetens Bekostning. Og det er et Forhold, som ikke alene Bestyrelsesmedlemmerne, men ogsaa Andelshaverne bør gjøres bekjendt med. Det kan være forsvarligt at bruge lidt Vand til Afskylning af Sødmælkskar og Flødetønder, for at faa alt med, og ligeledes at bruge nogle Kander Vand til Nedskylning ved Kjær- ningens Slutning, men det er fagligt urigtigt og næppe juridisk forsvarligt at indblande store og vilkaarlige Mængder Vand i den Vare, der udleveres eller sælges under Navn af Kjærnemælk til en bestemt Pris pr. kg eller pr. 1. — I Handelsmælkerier bør det være Personalet helt forbudt at skylle Sødmælkskar, Fløderender, Fløde- bassin m. m. af med Vand, da det Gang efter Gang viser sig, at Vandtilsætningen til Mælk, Fløde og Kjærnemælk let kan blive utilbørlig stor. Den tykke Fløde kan stryges af med et Stykke Gummi (ligesom i gamle Dage med Kanten af Haanden), og skal der skylles af, bør der anvendes Skummetmælk. Paastanden om, at Kjærnemælken derved bliver for tyk eller „skiller ved Kog- ning«, vidner kun om, at Vedkommende alene har Kjendskab til vandblandede Varer. Fremhæves maa det, at hverken for Smørrets Konsistens eller for Renkjærningens Skyld er det nødvendigt at tilsætte Vand, naar blot Fløden er tilstrækkelig kold ved Kjærningens Begyndelse. Er Vandet ikke af ulastelig Kvalitet, vil det endog ofte skade Smørrets Finhed og Holdbarhed, hvortil kommer, at Kjærne- mælken nu efter Pasteuriseringens Indførelse er en saa sund og nærende Drik*), at den er meget for god til, strax naar Smørret er taget op af den, at behandles som Svineføde. *) Vidste Andelshaverne, hvilken god og velsmagende Drik de hver Morgen have i Kjærnerne omkring paa deres egne Mælkerier, var der uden Tvivl mange af dem, der vilde have Kjærnemælk at drikke i Stedet for at kjøbe de forskjellige Sorter 01, der alle ere forholdsvis meget dyre, naar der ses hen til deres Næringsværdi. Og naar mange Folk nu sige, at de ikke holde af Kjærnemælk, skyldes det uden Tvivl for en Del den Omstændighed, at de ikke have smagt god, frisk Kjærnemælk, men kun kjende Varen, saa- ledes som de faa den hjem fra Mælkerierne. Den har da i mange Tilfælde