Mælkeribruget i Danmark

Kontinuerlig Kjærning. 467 Medens man hidtil her i Danmark almindelig har benyttet de nu beskrevne Arbejdsmaader, — Skumning, Syrning og Kjærning, og kun undtagelsesvis har anvendt Skumning og Kjærning uden mellemliggende Syrning og enkelte Steder Syrning og Mælkekjærning, have flere Opfindere syslet med den Tanke at konstruere Maskiner, der strax kunne fremstille Smørret kontinuerlig af den søde Mælk. Flere danske Opfindere have ment at staa ved Maalet; — men deres Opfindelser have hidtil ikke fundet praktisk Anvendelse, — vistnok nær- mest fordi deres Maskiner ikke kunne siges paa fyldestgjørende Maade at af- taget Skade, ikke alene ved Vandindblanding, men ogsaa ved at blive pumpet gjennem Jærnrør op i Beholdere, der ofte ikke ere fri for Rust, og derefter blive kjørt i Blikspande, der stilles paa Vognene imellem Spafidene med den varme Mælk. — Skal Kjærnemælken bevare sin Friskhed og Velsmag, inaa den ikke forurenes med Rust eller andre Urenheder, den maa holdes kold, og den maa helst forhandles paa Flasker. Særlig er der Grund til at fremhæve, at Pumpningen af Kjærnemælk ofte er uheldig og unødvendig. Paa store Mælkerier kan den have sin Be- rettigelse, og der maa man saa sørge for at holde Pumpe og Rør i ulastelig Stand. Men paa mange Mælkerier kan man lige saa vel bære Kjærnemælken eller lade den løbe i aabne Render, som man kan bære den sure Fløde. Og iøvrigt er Fordringen til god Behandling jo hverken andet eller mere, end hvad der overalt sker med det langt mindre næringsrige Hvidtøl, saa Kjendsgjerningerne vise, at det ikke er uoverkommeligt. — Bliver Kjærne- mælken strax efter Kjærningen beskyttet mod Forurening og Opvarmning og fyldt paa Glasflasker eller rene Træbeholdere, vil den meget vel kunne holde sig velsmagende i 24—36 Timer. At sende den hjem til Andelshaverne i gode Transportspande kan vel ske uden Skade, men den bør da hurtigst muligt hældes om i Krukker og opbevares paa et køligt Sted. At det forøgede Arbejde med en bedre Behandling af Kjærnemælken vil foranledige nogen Udgift, er sikkert nok, men Kjærnemælken vil let kunne bære denne Udgift. Der er ingen, som venter at faa en Flaske (selv af det simpleste) 01 til 1 eller 2 Øre, og der betales 10 Øre eller mere for en lille Flaske Sodavand, hvori der slet ikke er nogen Næringsværdi, og som ingenlunde slukker Tørsten bedre end Kjærnemælk. — I Kjøbenhavn betales nu Kjærnemælk, hvoraf der kan sælges alt, hvad der er til Raadig- hed, med 16 Øre pr. Literflaske, idet man nu er bleven belært om, at Kjærnemælk ikke alene er en behagelig, mild syrlig, læskende Drik, men at den ogsaa har en høj Næringsværdi, fordi dens fint fnuggede Ostestof fordøjes uden Besvær endog af Personer med svage Maver. Om Yoghourt, den bulgarske Tykmælk, der 1904 først blev anbefalet af Elias Metschnikoff ved Pasteur-Institutet i Paris, og ogsaa har været solgt her i Danmark i forskjellige Kvaliteter, se Mælkeritidende 1910 S. 8—12. Hovedsagen er, at Salgsvaren skal indeholde mange levende og kraftige Bakterier af Arten „Bacillus bulgaricus“, der kunne leve i det sure Maveindhold, og der optage Kampen mod skadelige Bakterier. 30*