Fortsat Udvikling af Malkeracerne.
43
bevares for Avlen i Stedet for i ung Alder at fedes til Slagtning;
og dernæst er det af uberegnelig Betydning, at Koerne under-
ordnes en kritisk Bedømmelse, saaledes at fortrinsvis de bedste
Køer kunne blive benyttede til Moderkoer og Stamkøer, i hvilken
Henseende ogsaa Kontrolforeningerne, der senere skulle omtales,
nu have faaet stor Betydning ved Fremskafning af paalidelige Op-
lysninger om Køernes Aarsudbytte af baade Mælk og Smør. —
Fig. 11.
Ko af rød dansk Malkerace.
De fleste Kvægavlsforeninger ere oprettede, efter at der ved Hus-
dy rloven af 1ste April 1887 blev stillet betydelige Beløb fra Stats-
kassen til Raadighed til Understøttelser for Avlsforeninger. Som
de Mænd, der vare mest virksomme for Oprettelsen af Kvægavls-
foreninger, maa nævnes Forpagter Friis, Lindersvold ved Faxe,
og Etatsraad Hvass, Rolighed ved Randers.
Det røde danske Malkekvæg naaede i forholdsvis kort Tid en
ret tilfredsstillende Udvikling. Den lille Anglerko og den sværere
Nordslesviger og Fynbo i Forbindelse med den gamle danske
Ørace er det Materiale, hvoraf vor røde danske Malkeko er ud-
viklet i de sidste 30—50 Aar. I gode Besætninger er den gjen-
nemsnitlige levende Vægt af de voxne Køer 450—-500 kg, og for