Mælkeribruget i Danmark
Forfatter: Bernhard Bøggild
År: 1916
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Fjerde omarbejdede udgave.
Sider: 640
UDK: 637.1
DOI: 10.48563/dtu-0000183
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Udblødning af Trætøjet hindrer Vedhængning af Smør.
471
Fig. 336 og 337.
Smørskeer af hvidt Træ
(Avnbøg eller Ahorn).
altid blødes godt, saa at Smørret ikke hænger ved. Denne Udblød-
ning foretages bedst ved en hurtig Skrubning med kogende Vand
og strax derefter gjentagne Afskylninger
med frisk og koldt Vand. Saaledes be-
handles blandt andet de i Fig. 336 og
337 afbildede Smørskeer, der benyttes i
store Mælkener til at tage paa Smørret,
stikke det om o. s. v. og i smaa Mælke-
rier til Kjærnemælkens Aftrykning og
Smørrets Saltning i Lerfad. — Hænderne
maa Mejersken ligeledes vaske, først i
hedt Vand og senere i koldt, for at
Huden kan komme til at „slippe Smør-
ret", og under Arbejdet maa hun have
ved Siden af sig en Spand eller Strippe
med varmt Vand og en anden med Isvand, saaledes at hun jævnlig
kan vaske Hænderne og stadig holde dem rene og kolde.
Aftrykning af Kjærnemælken bør foretages hurtig efter, at
Smørret er taget op af Kjærnen og eventuelt vasket eller skyllet
med Vand. — I større Mælkerier foregik tidligere saavel Aftryk-
ningen af Kjærnemælken som Saltningen og
Fig. 338.
Smørtrug af Bøgetræ
med løs Fod af Fyrretræ. Truget hælder mod den ene Ende, saa-
ledes at Kjærnemælken og senere Lagen gjennem et Hul kan løbe
ned i den paa Gulvet staaende Spand.
den senere Æltning
altid i Smørtruget,
som antydet i Fig.
338. — Smørbaljen
tømtes ud i Truget
og afskylledes, hvor-
efter Mejersken med
Hænderne trykkede
Kjærnemælken af
Smørret og efter-
haanden lagde det
tilbage i Baljen for
at veje det forinden
Saltningen. — Nu
foregaar Smørrets
Behandling almin-
delig i alle større